Bølgerne går stadig højt i Formel 1 efter søndagens highspeed-crash mellem VM-rivalerne Lewis Hamilton (Mercedes) og Max Verstappen (Red Bull). Med en aggressiv manøvre med over 250 km/t. sendte Hamilton hollænderen ind i barrieren. Verstappen slap omtrent uskadt, men siden er beskyldningerne mellem verdens to bedste racerkørere føget gennem luften.

Sammenstødet skete i det Copse, der er et af de hurtigste sving i Formel 1-kalenderen. Senere i løbet tog Hamilton føringen fra Charles Leclerc (Ferrari) i samme sving.

»Han viste respekt,« sagde Hamilton over nærkampen med Leclerc.

»Han gav mig plads, da jeg kom op på siden af han. Han vidste, jeg var der, og tog en lidt bredere linje. Det var et godt racerløb – det er sådan, racerløb skal være.«

FIA og Formel 1-organisationen fordømmer de racistiske angreb på Lewis Hamilton.
FIA og Formel 1-organisationen fordømmer de racistiske angreb på Lewis Hamilton. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Hamilton blev idømt ti sekunders straf for sammenstødet, men formåede alligevel at vinde løbet.

»Jeg er ikke enig i dommen, men jeg tuder ikke over det. Hvad folk mener, interesserer mig ikke ret meget,« sagde han efter løbet. Verstappen, der sent søndag blev udskrevet fra Coventry Hospital, var rasende over sammenstødet, der reducerede hans VM-føring fra 33 til otte point.

»Det var farligt, og den måde, han fejrede det på efter løbet, mens jeg var på hospitalet, viser mangel på respekt,« meddelte han.

Men Hamilton er åbenbart ligeglad.

Max Verstappen mener, at Hamiltons fejring efter løbet i Silverstone var respektløs.
Max Verstappen mener, at Hamiltons fejring efter løbet i Silverstone var respektløs. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Jeg synes ikke, jeg har noget at undskylde – vi kørte racerløb,« sagde han.

Også på de sociale medier var diskussionen heftig, og Hamilton blev fra mange sider angrebet på grund af sin hudfarve og race. Det fik mandag morgen det internationale bilsportsforbund FIA og Formel 1-organisationen til at skride ind.

»Formel 1, FIA og AMG-Mercedes F1 Team fordømmer på det skarpeste denne opførsel. Disse personer hører ikke hjemme i vores sport, og de ansvarlige bør drages til ansvar,« hed det blandt andet i en udtalelse.

Lewis Hamilton har i de seneste par år ofte været iklædt en Black Lives Matter-T-shirt ved åbningsceremonierne inden Formel 1-løbene, og han har 'overtalt' hovedparten af sine kollegaer til at knæle under nationalmelodien.