I denne weekend køres Italiens Grand Prix på Monza-banen, der i 1978 kostede Skandinaviens bedste racerkører livet.

Monaco, natten til 11. september 1978. Barbro Peterson er ved at gøre klar til at rejse til Milano. Hendes mand, Ronnie, har søndag været involveret i et massesammenstød kort efter starten af Italiens Grand Prix på Monza-banen. Hans Lotus brød i brand, men 1976-verdensmesteren, James Hunt, springer ud af sin egen bil og redder den 34-årige svensker ud af flammerne.

Ronnie Peterson, nummer to i Formel 1-VM 1971 og vinder af i alt ti grandprixer, ligger efter ulykken på banen i næsten et kvarter. Der hersket totalt kaos på ulykkesstedet, men Peterson er ved bevidsthed og i store smerter fra omfattende skader i fødder og ben. Endelig kommer en ambulance, der kører ham til banens skadestue, hvorfra han flyves til Maggiore-hospitalet i Milano-forstaden Niguarda.

Meldingerne fra hospitalet er positive. Peterson har 27 brud i fødder og ben, men er ikke i livsfare. Han er ved bevidsthed, og lægerne beslutter at gå i gang med at operere skaderne allerede samme aften. Der er utvivlsomt prestige i at få Formel 1-køreren på benene igen så hurtigt som muligt, og ved 23-tiden afholder hospitalet en pressekonference, hvor det meddeles, at Peterson vil kunne gå igen om to-tre måneder.

Barbro Peterson (her ved Brasiliens Grand Prix 1973) fulgte som regel sin mand til løbene, men ved Italiens Grand Prix 1978 blev hun hjemme i Monaco for at passe parrets toårige datter Nina.
Barbro Peterson (her ved Brasiliens Grand Prix 1973) fulgte som regel sin mand til løbene, men ved Italiens Grand Prix 1978 blev hun hjemme i Monaco for at passe parrets toårige datter Nina. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Kort efter ringer telefonen i lejligheden i Monaco. En ukendt stemme siger til Barbro: »De italienske læger er i gang med at slå din mand ihjel.«

Man finder aldrig ud af, hvem der ringede. Men vedkommende må have haft en vis indsigt, for efter operationen forværres Petersons tilstand voldsomt. Marv og fedtklumper danner små blodpropper, og da de når frem til nyrer og lunger, kan svenskeren ikke reddes. Klokken 09.11, mens Barbro stadig er på vej til Milano, bliver Skandinaviens bedste Formel 1-kører nogensinde erklæret død.

I de næste mange uger forsøger de italienske myndigheder at placere ansvaret for svenskerens død. Der anlægges en civil retssag, hvor blandt andre den unge italienske kører Riccardo Patrese, der efter manges mening forårsagede massesammenstødet med sin aggressive kørsel, og ledelsen af Monza-banen, anklages for uagtsomt manddrab.

Men flere eksperter peger også på de italienske læger. Det undrer, at man gennemførte en så omfattende operation, inden Peterson var tilstrækkeligt stabiliseret. Svenske og danske medier spekulerer i, at den tidlige operation er den egentlige dødsårsag.

Ronnie Peterson, der blev nummer to i VM i både 1971 og 78, vandt i alt ti grandprixer og er Skandinaviens mest succesrige Formel 1-kører.
Ronnie Peterson, der blev nummer to i VM i både 1971 og 78, vandt i alt ti grandprixer og er Skandinaviens mest succesrige Formel 1-kører. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Andre læger påpeger, at skaderne på ben og fødder var så omfattende, at amputation var en reel risiko, og at Peterson derfor selv indvilgede i operationen.

Efter mere end tre år frikendes både Patrese og cheferne for Monza-banen. De omfattende undersøgelser under retssagen antyder, at det var James Hunt, der forårsagede sammenstødet. Han anklages aldrig officielt, men stopper pludselig i Formel 1 midt i 1979-sæsonen; mindre end et år efter tragedien i Monza.

Barbro Peterson finder senere sammen med en anden Formel 1-kører, ireren John Watson, men kommer sig kommer sig aldrig over Ronnies død. I december 1987 bliver hun fundet død i sit badekar, og Barbro og Ronnie Peterson er i dag begravet side om side på Almby Kirkegård i hjembyen Örebro.