Det var reklameskilte med utroligt skarpe priser på bland selv-slik, der sidste år fik en lille håndfuld kontrollanter fra Skattestyrelsen til at møde uanmeldt op i en københavnsk kiosk.

Kontrollanterne kunne se, at butikken udelukkende solgte slik. De tog en snak med ejeren og bad ham dokumentere, hvor han havde købt sine varer.

»Vi endte med at kunne konstatere, at den kiosk havde solgt et ton bland selv-slik, uden der var betalt punktafgifter af det. Det kostede en opkrævning på 300.000 kroner,« fortæller Anne Sofie Hedemann, underdirektør i Skattestyrelsen.

Kontrollen den dag er blot ét af mange lignende eksempler.

Under sin ledelse har Anne Sofie Hedemann nemlig blandt andet en gruppe på 30 medarbejdere, som har specialiseret sig i at opsnuse varer som slik, kage, sodavand og øl, der er indført ulovligt i Danmark, og som der ikke er betalt punkafgifter af.

Og det er et stykke arbejde, kontrolgruppen gør effektivt.

Siden 2015 har afdelingen udført omkring 4.000 kontroller, som har resulteret i, at de har opkrævet 320 millioner kroner i punktafgifter, viser tal fra Skattestyrelsen.

Det er et gennemsnit på 53 millioner kroner om året. I 2020 endte beløbet på 55 millioner kroner, selvom antallet af kontroller blev begrænset af coronakrisen.

Anne Sofie Hedemann, Underdirektør i Skattestyrelsen
Anne Sofie Hedemann, Underdirektør i Skattestyrelsen Foto: Skattestyrelsen
Vis mere

»Det, vi finder oftest, er det klassiske bland selv-slik, som ligger i store mængder. Så ser vi også en del af de populære chokolademærker. Det kan være Mars og Ritter Sport og den slags, som sælger godt,« forklarer Anne Sofie Hedemann:

»Vi har en klar oplevelse af, at hvis ikke vi lægger et konstant pres på den del af branchen, der meget gerne vil sælge de her varer uden at betale punktafgifter, så vil det her marked blomstre med det samme. Vi skal hele tiden ramme deres forsyningslinjer og de steder, de sælger det.«

Slikket sælges oftest i kiosker, grønthandlere og andre lidt større butikker.

Det er ofte her, kontrollerne gennemføres, men der sker også en større indsats på grænserne til Danmark.

»Der oplever vi, at det både kommer ind i lastbiler og personbiler. Det kommer ofte fra nabolande som Sverige og Tyskland,« forklarer Anne Sofie Hedemann:

»Nogle af dem, vi tager, indfører de her varer regelmæssigt, og så har de en distributionslinje ud til detailledet, som sælger det til kunderne. Men der er mange forskellige typer, der gør det her, så det er svært at sige noget generelt om gerningspersonerne.«

Med tiden er kontrollerne blevet mere effektive.

I 2015 var det 40 procent af kontrollerne, som førte til et såkaldt 'træf' – altså en opkrævning for ubetalte punktafgifter.

Siden er den procent blevet forbedret. I 2020 var det 69 procent af kontrollerne, der førte til en opkrævning.

»Jo tættere vi har fulgt det her område, jo bedre er vi blevet til at udpege, hvor vi skal udføre kontrol. Vi ved, hvad vi skal se efter,« siger Anne Sofie Hedemann, der samtidig afviser, at den forbedrede statistik handler om, at man besøger nogle forretninger igen og igen:

»Når man bliver taget i det her, får man det, vi kalder en colabøde. Det er 10.000 kroner for hver afgiftsgruppe, man ikke har betalt afgifter af. Kommer vi tilbage, og der stadigvæk er udfordringer, så er bøden 20.000 kroner pr. afgiftsgruppe. Det afskrækker en del fra at blive ved.«

Anne Sofie Hedemann garanterer, at de butiksdrivende, som gør sig i at sælge ulovlige varer, også i 2021 skal se sig over skulderen.

»Det er et problem, at der foregår helt åbenlys handel med varer, der ikke er betalt afgift af. Man forsøger at snyde og omgå vores system, som vi alle sammen skal have tillid til. Derfor har vi vedholdende indsats på det her område.«