De støt stigende forbrugerpriser i Danmark udløser en markant ekstraregning til de danske husstande.
Onsdag meldte Danmarks Statistik ud, at inflationen i oktober ramte tre procent – det højeste niveau i ti år. Og selvom det kan lyde som et lille tal, er der tale om en ganske betragtelig regning.
»I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under to procent, så det gør ondt ude ved danskerne, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket,« lyder det i en kommentar fra Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit:
»I kroner og øre betyder stigningen i priserne, at en gennemsnitlig børnefamilie i dag skal bruge cirka 13.500 kroner mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester.«
Også Arbejdernes Landsbank har regnet på, hvad de stigende priser koster en dansk familie, og her lyder buddet 'omkring 14.000 kroner'.
»Det er altså en pæn sjat, som for mange begynder at kunne måle sig med en udbetalt månedsløn for den ene, som bare går til prisstigninger,« lyder det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre.
Og så er der en oplysning, der kan tolkes som, at glasset er halvt fuldt eller halvt tomt alt efter temperament.
Prisstigningerne skal nemlig sammenholdes med lønudviklingen.
Er lønudviklingen lavere end prisstigningerne i samfundet, bliver vi fattigere.
Er lønudviklingen højere end prisstigningerne, bliver vores lønstigninger blot ædt op af de stigende priser.
Vi ender altså ikke med færre penge mellem hænderne – men heller ikke flere.
Jeppe Juul Borres vurdering er:
»Stigningen i forbrugerpriserne haler ind på stigningen i lønningerne. Men lønstigningerne har nu stadig førertrøjen på. De seneste tal viser, at lønstigningerne i det private er over tre procent, og vi forventer, at lønningerne kan få et nøk op over den kommende tid med det markante pres på arbejdsmarkedet,« skriver Jeppe Juul Borre:
»Omvendt har vi næppe set toppen på inflationen endnu heller, så de prisstigninger og lønudvikling vil konkurrere tæt i den nærmeste fremtid.«
