Helt ekstraordinært høje regninger på adskillige tusinder af kroner har lige nu direkte kurs mod de danske husstande.
Og i grove træk ser det egentlig bare ud til at blive værre og værre. Ekstraregningen vokser og vokser. To ting kan dog – til en vis grad – redde situationen.
Dem ser vi på om lidt. Men først:
Det er i høj grad regningen til at varme din bolig op, som simpelthen er løbet løbsk.
Onsdag steg gaspriserne så voldsomt, at de europæiske gaspriser i perioder var ti gange højere end i starten af 2021.
Elpriserne er også steget kraftigt det seneste år og slår i øjeblikket rekorder med jævne mellemrum.
Det udløser vilde regninger, som danskerne allerede er begyndt at mærke, men som især over vinteren står til at blive voldsomme.
For bare tre uger siden lød det i en analyse fra Danske Bank, at de 400.000 husstande i Danmark, der opvarmer boligen med naturgas, står til en ekstra regning på 800 kroner om måneden over vinteren.
Siden er gaspriserne steget, og i dag er ekstraregningen nok nærmere 1.000 kroner om måneden og altså 12.000 kroner over et år, bekræfter Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank, over for B.T.
At der er tale om en voldsom ekstraregning, blev slået fast, da Danske Bank i starten af ugen udgav en rapport om bankens modelfamilie. Den familie varmer med gas.
Her lød prognosen, at ekstraregningen for at varme med gas er så stor, at husstandens forventede lønstigning på 3,1 procent over et år bliver slugt af ekstraregningen til gas, så familien altså – på trods af en forventet stigning i løn – får færre penge mellem hænderne.
Og så er der elpriserne, som også er steget kraftigt det seneste år.
Her lyder vurderingen ud fra Danske Banks beregninger, at en gennemsnitlig elkunde får en ekstraregning på 175 kroner om måneden, mens en kunde, der varmer med varmepumpe, får en ekstra elregning på omkring 350 kroner om måneden, hvis forbruget ligger omkring 8.000 kWh om året.
Altså: 4.200 kroner om året oveni.
Også ekstraregningen for el ligner lige nu et minimum, da elpriserne ligger og banker op og ned fra dag til dag – mest op.
Men der er lys i mørket.
Det første blev tændt onsdag, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtalte, at Rusland er klar til at sende endnu mere gas i Europas retning.
Det vil i så fald øge udbuddet, så efterspørgslen nemmere kan mødes.
Og blot Putins melding var nok til, at gaspriserne begyndte at falde.
»Putin udtalelser indikerer, at Rusland er klar til at stabilisere de globale energipriser. Det blev der taget rigtig godt imod på et marked, der har ledt med lys og lygte efter gode nyheder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank.
Og så er der vejret.
Hvis du vil minimere din elregning, skal du ganske enkelt bede til, at der kommer masser af vind og masser af regn – begge vejrfænomener, som kraftigt kan øge produktionen af energi og få kWh-priserne til at falde.
»Ud over Rusland er den helt store ubekendte, hvordan vejret bliver. Bliver det en kold vinter på tværs af Europa, så har jeg svært ved at se priserne falde voldsomt, før vi når til foråret. Bliver den lun, samtidig med at russerne skruer op for gasleverancerne, så ser det langt bedre ud,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
