De hastigt stigende el- og gaspriser, som allerede nu er begyndt at ramme mange danske husstande hårdt på pengepungen, kommer torsdag og fredag helt op på den øverste politiske dagsorden.

Det sker, når EUs 27 regeringsledere – heriblandt Mette Frederiksen – mødes til EU-topmøde i Bruxelles. Et møde, hvor udfaldet kan få betydning for mange europæeres privatøkonomi den kommende vinter.

På et år er prisen for naturgas seksdoblet og prisen for el mere end firedoblet, og det har været så voldsom en ekstraregning for mange husstande i Europa, at det altså nu er blevet et storpolitisk emne.

»Det er et problem, som har ramt hele Europa. Der er rigtig mange lande, hvor man står med millioner af mennesker, der kan ende som energifattige. Det betyder, at de ikke har råd til at betale deres regninger for gas eller el den kommende vinter,« siger Jakob Illeborg, B.Ts internationale korrespondent:

»Så situationen er ganske alvorlig. Spørgsmålet er, hvad man gør ved det.«

Og det er så noget af det, man skal diskutere på topmødet.

I sidste uge opfordrede energikommissær Kadri Simon blandt andet EU-landenes regeringer til at hjælpe nødstedte familier med at betale deres regninger og eventuelt sænke eller fjerne energiafgifter i en periode for at lette den økonomiske byrde.

I Danmark har skatteminister Morten Bødskov peget på, at det kan blive aktuelt at sænke elafgiften.

Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T.
Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T. Foto: Jon Wiche
Vis mere

»Jeg tror ikke, at det her topmøde kommer til at munde ud i en økonomisk løsning på folks problemer nu og her. EU er en mølle, der maler langsomt og ofte lader det være op til de enkelte lande, hvad man skal gøre,« siger Jakob Illeborg:

»Men det er et problem, som skal løses. Det er der forståelse for. Så jeg vil ikke udelukke, at vi måske ser EU træde i karakter og sikre de europæiske landes regeringer økonomisk støtte til at hjælpe de fattigste i samfundet med at betale deres regninger.«

Helt generelt kommer debatten dog til at handle om fremtidens energimarked i EU.

»Debatten kommer eksempelvis til at gå på, om man skal man købe energi ind fælles i EU for at få det til lavere priser fremover? Eller skal det fortsat være op til de enkelte lande?« forklarer Jakob Illeborg:

»Og så er der energiformen. Grøn energi har vist sig at være skrøbeligt lige nu, fordi hvis ikke vejret arter sig, skaber det en situation, hvor udbuddet er lavere end efterspørgslen. Så nogle lande vil måske pege på øget brug af fossile brændstoffer, mens andre vil pege på atomkraft som fremtiden.«

Det er her, de mest højrøstede diskussioner kommer til at udspille sig, vurderer Jakob Illeborg.

»Der kommer til at være en masse debat og uenighed om det langsigtede i det her. Der er ikke enighed i flokken om, hvor energimarkedet er på vej hen.«

Andre læser også