Pessimismen breder sig i den danske befolkning.

I hvert fald når det drejer sig om synet på vores egen økonomi. Faktisk ser vi så sort på tingene, at der til en vis grad er tale om historieskrivning, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Helt overordnet viser tallene, at den såkaldte forbrugertillid er styrtdykket fra september til oktober.

Forbrugertilliden er en samlet score, hvor danskerne er blevet spurgt til deres forventninger til en lang række emner om deres egen og Danmarks økonomi.

I september lå forbrugertilliden på 8,2. I oktober faldt det til 3,3.

Helt grundlæggende er det et resultat af, at vi ser negativt på vores egen økonomiske situation.

Danskernes forventning til deres egen økonomiske situation om et år har ikke været så ringe, siden coronakrisen for alvor havde fået fat med nedlukninger i maj 2020.

Endnu værre står det til med vores forventninger til inflationen – altså: den generelle prisudvikling i samfundet.

Her ser vi så pessimistisk på situationen, at man skal tilbage til maj 1980 for at finde en situation, hvor vi havde lige så markant en forventning til, at priserne kommer til at udvikle sig i en opadgående retning.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank, skal de dystre tal meget vel ses i lyset af, at danskerne lige nu oplever stigende regninger på el og gas, mens inflationen de seneste måneder har ligget på historisk høje niveauer.

Selvom hun advarer imod at tolke alt for voldsomt på danskernes nuværende pessimisme, forklarer hun, hvorfor den skrantende forbrugertillid kan blive et problem.

»En afgørende forudsætning for, at danskerne har mod på at gå ud og bruge penge, er, at de føler sig trygge omkring både deres egen og dansk økonomi. Er usikkerheden for stor, vil man typisk være mere tilbageholdende og spare penge frem for at bruge dem. Det kan få betydning for væksten herhjemme,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen i en kommentar til B.T. og maner så til besindighed:

»Når det er sagt, skal man også passe på med at overvurdere forbrugertillidens betydning, for der er langtfra en en-til-en sammenhæng mellem, hvordan den udvikler sig fra den ene måned til den anden, og hvordan vi rent faktisk agerer.«