Opdatering: Af denne artikel fremgik det lørdag den 23. januar, at Spanien først vil åbne op for udenlandske turister sidst på sommeren, når 70 procent af spanierne ventes vaccineret. Det er ikke korrekt. Artiklen byggede på udtalelser fra Spaniens premierminister referet fra udenlandske medier. Spaniens turismeminister har nu været ude at præcisere, hvda Spanien mener: Spanien ønsker at genaktivere turismen så hurtigt som muligt, men forventer først, at masseturismen er tilbage i slutningen af sommeren, når 70 procent af spanierne er vaccineret. Artiklen herunder er rettet til.

Skal, skal ikke?

En del danskere har allerede bestilt rejsen sydpå til sommer, i forventning om at der bliver lukket op for rejser i kølvandet på regeringens udmelding om, at samtlige danskere, der ønsker det, ventes vaccineret 27. juni.

Men hvis du selv har bestilt flybilletterne, og flyselskabet senere aflyser din rejse, skal du være særligt opmærksom.

Flyselskaberne vil nemlig ofte tilbyde dig en såkaldt voucher – et værdibevis – til en ny flyrejse, men det kan være penge ud ad vinduet at takke ja til den løsning.

Palma de Mallorca.
Palma de Mallorca. Foto: ENRIQUE CALVO
Vis mere

Hvis flyselskabet går konkurs, og flybilletten ikke er en del af en pakkerejse, så dækker Rejsegarantifonden nemlig ikke vouchers og gavekort.

»Hvis flyselskabet aflyser din rejse, har du ret til at få dine penge tilbage inden for syv dage. Flyselskabet kan spørge, om du er interesseret i at få en voucher i stedet for at tilbagebetale pengene,« siger Vibeke Myrtue Jensen, rådgiver i miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk, og tilføjer:

»Du kan vælge at tage imod voucheren – det er dit valg – men hvis flyselskabet går konkurs efterfølgende, er pengene tabt. Så vores råd er, at man tager imod pengene, hvis flyselskabet aflyser.«

I slutningen af sidste uge blev der sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver muligt at rejse til danskernes foretrukne ferieland, Spanien, den kommende sommer.

Vibeke Myrtue Jensen, rådgiver i miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk.
Vibeke Myrtue Jensen, rådgiver i miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk. Foto: Pressefoto
Vis mere

Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz, skulle  ifølge Sky News have sagt, at Spanien først ventes at åbne landet for udenlandske turister i slutningen af sommeren, når 70 procent af spanierne ventes vaccineret.

Men det er en misforståelse, forklarer landets turistminister Reyes Maroto.

Hun forsikrer over for Telegraph, at Spanien arbejder på at kunne tage imod udenlandske turister til sommer.

»Vi håber, at internationale rejser vil blive genoptaget mod slutningen af foråret og ikke mindst i sommeren, og at mange rejsende vil vælge Spanien,« siger hun.

Lige nu er det usikkert, om Spanien åbner for udenlandske turister til sommer.
Lige nu er det usikkert, om Spanien åbner for udenlandske turister til sommer. Foto: ENRIQUE CALVO
Vis mere

Lige nu fraråder Udenrigsministeriet rejser tilhele verden.

Hvis du har købt en pakkerejse, som bliver aflyst af dit rejseselskab, og du tager imod en voucher for den aflyste rejse, vil Rejsegarantifonden dække voucherens værdi, hvis rejseselskabet går konkurs – forudsat, at rejseselskabet er medlem af Rejsegarantifonden.