Endnu et supermarked fjerner nu momsen på frugt på grønt. 

Mandag kom det frem, at 365 Discount i den her uge sætter prisen ned på de grønne varer, så det svarer til momsen.

Nu er det discountkæden Lidl, der fjernet momsen på al frugt og grønt i februar. Det er dog kun for deres Lidl Plus-kunder. 

»Vi kigger løbende ind i, hvordan vi kan give vores kunder endnu bedre muligheder for at træffe sundere valg, når de handler hos os. Derfor prøver vi nu at fjerne momsen på frugt og grønt i en hel måned for alle Lidl Plus-kunder og indsamler dokumentation for effekten, som vi senere vil fremlægge på en konference,« siger Maria Lovecchio, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark, i en pressemeddelelse.

Netop momsen på frugt og grønt skal i februar være et stort debatemne i SVM-regeringen.

Det ene af de tre regeringspartier, Moderaterne, har foreslået, at momsen på frugt og grønt skal halveres. 

»Vores forslag går ud på, at der skal lægges en afgift på de mest klimabelastende fødevarer for at finansiere det,« sagde Charlotte Bagge Hansen, der er fødevare- og landbrugsordfører hos Moderaterne, mandag til B.T

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil dog ikke kommentere på forslaget, før et hold af eksperter med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen kommer med bud på, hvordan en fremtidig CO2-afgift kan se ud.

Eksperternes anbefalinger skulle have været præsenteret sidste år, men er blevet udskudt, så det ventes at komme til februar i år.