Efter et par måneder, hvor danskerne har gået og ventet på at få tre ugers indefrosne feriepenge udbetalt i oktober, brød feriepenge-krigen mellem de politiske partier pludselig ud i lys lue på Christiansborg tirsdag aften.
Her er der nu et parlamentarisk flertal uden om regeringen, som kræver, at danskerne får alle fem ugers feriepenge udbetalt i stedet for tre. Et krav, som for rigtig mange danskere vil betyde godt 10.000 kroner ekstra på kontoen.
Det er Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten, som nu kræver alle fem uger udbetalt.
Og en del tyder på, at det kan være en god idé.
»Det kunne sagtens give god mening at udbetale alle fem uger nu. Vi er begyndt at se en smule svaghed i de økonomiske tal. I juni og juli gik det fremad, men nu er det stagneret lidt, og forbrugertilliden er begyndt at falde. Det er lidt bekymrende,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.
Grundlæggende har dansk økonomi ellers vist en del positive tegn efter corona-nedlukningen, som slog et stort hul i dansk BNP.
Boligmarkedet har overrasket positivt, beskæftigelsestallene har været i markant bedring – også efter lønkompensationsordningerne udløb – og danskernes privatforbrug har normaliseret sig.
»Så det er ikke for at male fanden på væggen, det er bare for at sige: 'Ja, dansk økonomi kunne godt bruge de her penge. Dansk økonomi kunne godt bruge det her ekstra boost'.«
Men vil danskerne reelt bruge flere penge, hvis de går fra at få 20.000 til at få 30.000 udbetalt?
»Ja, simpelthen. Alt tyder på, at folk vil bruge flere penge, hvis de får flere udbetalt.«
Allerede tirsdag forsøgte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard at nedtone forventninger om, at danskerne nu kan få fem uger udbetalt.
Han forklarede, at arbejdsgiverne har frem til 31. december til at melde ind, hvor mange opsparede feriepenge den enkelte dansker har.
Derfor vil de første tre ugers udbetaling også være baseret på et skøn, og det kan betyde, at den enkelte risikerer at få færre eller flere penge udbetalt, end de egentlig har optjent.
Derfor kan man gøre det endelige regnskab op, når man på et senere tidspunkt udbetaler de sidste to uger, frem for at alle fem uger bliver udbetalt samtidig og derfor baseret på et skøn.
»Det er jo et forståeligt argument, må man sige,« siger Louise Aggerstrøm Hansen:
»Men jeg kan for eksempel godt se en model for mig, hvor man til oktober skal svare på, om man vil have alle fem uger, og hvor man så får de første tre i 2020 og de sidste to uger i starten af 2021.«
