Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

For første gang siden 2018 hæver den amerikanske centralbank renten.

Og renterne vil fortsætte med at stige og stige.

»Dagens renteforhøjelse er blot startskuddet på en lang række af renteforhøjelser i år. Vi kan ved årets udgang nemt stå i en situation, hvor vi skal bruge begge hænder til at tælle renteforhøjelserne i USA,« siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom ved Arbejdernes Landsbank, til B.T.

Når renterne stiger i USA, får det også de danske renter til at stige.

»De amerikanske renter smitter de danske. Alene forventninger til pengepolitiske stramninger og højere amerikanske renter, sender de danske renter op,« siger cheføkonomen.

I dag lyder renten på et fastforrentet lån på 3 procent, mens det var 1,5 procent i december. For godt et år siden var renten helt nede på rekordlave 0,5 procent.

I forvejen sker rentestigningerne i en tid, hvor der er voldsomme prisstigninger og forventes en historisk nedtur.

Jeppe Juul Borre, er det skidt for danskerne, at renterne nu stiger endnu mere?

»Danskerne er lidt todelte, når det gælder rentestigninger,« siger Jeppe Juul Borre.

Han peger først på de danskere, rentestigningerne er en ulempe for.

»Den højere rente gør det dyrere at købe bolig og påvirker isoleret set boligmarkedet negativt. Det kan få den konsekvens, at nogle boligkøbere må justere deres boligdrømme, da de ikke længere har råd til at købe, hvad de havde forstillet sig,« siger han.

Og så er der de danskere, der kan tjene gode penge på rentestigningerne.

»Det kan have en positiv effekt for dem, der sidder med fastforrentede lån med relativt lave renter. Når renten stiger, betyder det, at kursen falder. Det betyder, at de kan indfri til lavere kurs og dermed barbere af deres restgæld ved at lægge lån om,« forklarer han.

Forventningen hos den amerikanske centralbank er, at renten hæves i alt syv gange i år og tre-fire gange i 2024.

Ifølge Jeppe Juul Borre skyldes baggrunden for den strammere pengepolitik fra den amerikanske centralbank ikke mindst, at inflationen er braget i vejret.

»De seneste tal viser den højeste inflation i USA i 40 år, hvor vi skal tilbage til begyndelsen af 1980erne for at finde en højere inflation,« siger han.

Rentestigningerne kommer, selv om der lige nu er udbrudt krig mellem Rusland og Ukraine, og der opleves store prisstigninger på især olie og gas.

»Amerikanerne svinger taktstokken på rentemarkedet. Fra amerikansk perspektiv opfattes inflationsrisikoen som større end krigsrisikoen,« siger Lars Christensen, der ejer rådgivningsvirksomheden Markets & Money Advisory.

Han forklarer, at der ellers har været argumenter for, at de amerikanske rentestigninger skulle udsættes, når der er krig, oliepriserne stiger, og væksten er dæmpet.

»Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at tonen er sådan i USA, at renten bare skal op, men sådan er det,« siger han.

Andre læser også