For mange er det næsten blevet en usynlig del af livet. Hver måned kommer regningerne ind på din budgetkonto, og i relativ stilhed bliver de betalt via Betalingsservice, uden du skal foretage dig noget.
Men samtidig med, at du betaler nemt og smertefrit, bliver du lænset for vildt opskruede gebyrer, mener eksperter.
Hver gang du betaler en regning via Betalingsservice, betaler du nemlig et gebyr for at betale. 4,32 kroner af det gebyr går direkte til Nets, som driver Betalingsservice.
»For mig at se bør det her gebyr have fulgt en prisudvikling ned mod gratis,« siger Jan Damsgaard, professor ved afdelingen for digitalisering på CBS:
»Nets har en klassisk monopoltilstand her, og det betyder, at man kan tage en eksorbitant høj pris for noget, som faktisk ikke bør koste noget.«
Nets' gebyr på 4,32 kroner pr. betaling er uændret de seneste 12 år. Nets oplyser ikke, hvor mange transaktioner de foretager på Betalingsservice om året, men i 2014 – sidste gang, tallene blev offentliggjort – var tallet 277 millioner transaktioner.
Det betyder, at Nets allerede dengang scorede en ganske solid gebyrmilliard på dine betalinger.
Siden er antallet af transaktioner – og Nets' gebyrmilliard – vokset, vurderer Jan Damsgaard.
Han mener, at Nets kun har én samlet udgift til at drive systemet – og ikke en udgift pr. transaktion, som de ellers opkræver for:
»De har helt sikkert ikke omkostninger, der er i nærheden af det, de tjener på det her. Det er en rigtig god forretning for Nets.«
Ifølge Forbrugerrådet Tænk bør prisen på gebyret være faldet, i takt med at Nets har skovlet et stigende antal milliarder ind og dermed fået mindre omkostninger pr. transaktion.
»Vi må jo bare helt køligt sige, at prisen for det her gebyr er langt højere, end det bør være. Vi snakker ikke 20 procent for højt. Vi snakker adskillige gange større, end det bør være,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
Han peger på, at markedet for betalingsinstrumenter er reguleret af konkurrence og forbrugermyndighederne, så de sørger for, at priserne fx for Dankort ikke overstiger et niveau, som de ville have, hvis der var reel konkurrence på markedet.
Det samme mener han bør ske på markedet for automatiske betalinger.
»Vi opfatter det som et hul i lovgivningen, at Betalingsservice, på trods af, at det er et monopol-produkt, ikke har været underlagt regulering,« siger Vagn Jelsøe.
B.T. har været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De vil ikke forholde sig konkret til Nets eller Betalingsservice.
Hos Nets forklarer pressechef Søren Winge, at man har omkostninger til blandt andet banker og til e-Boks i forbindelse med at drive Betalingsservice.
Han erkender dog, at gebyrerne er en indtjeningskilde.
»Det er jo en forretning ligesom alle vores andre produkter. Men du får også en række fordele ved at bruge Betalingsservice frem for andre betalingstjenester, så vi synes, at prisen er rimelig.«
Ud over de 4,32 kroner, du bliver opkrævet af Nets, lægger de firmaer, du betaler til, ofte 5,43 kroner oven i den pris, så gebyret ender omkring 9,75 kroner.
En finte, som både Vagn Jelsør og Jan Damsgaard kalder 'en uskik'.
