Topchefen i Nets Bo Nilsson havde været i Nets i knap tre år, da han blev forgyldt første gang.
I årene op til 2016 fik Bo Nilsson – sammen med en række andre ledende medarbejdere – mulighed for at investere i Nets-aktier før en børsnotering. Bo Nilsson lagde 30 millioner kroner. Det scorede han mellem 500 og 600 millioner kroner på.
En gevinst, som næsten blegner i forhold til det beløb, Bo Nilsson nu har udsigt til at indkassere.
Nets, der står bag dankortet, betalingsservice og driver NemID, har nemlig startet endnu et vildt investeringsprogram – et såkaldt incitamentsprogram – kunne Børsen fortælle i slutningen af maj.
Mellem 60 og 70 ledende medarbejdere i Nets, som har fået adgang til at investere i programmet, står til at blive forgyldt med en samlet sum på op mod syv milliarder kroner, hvis Nets opnår sit ambitiøse vækstmål.
Topchefen Bo Nilsson vil endnu en gang stå forrest, når udbetalingsfesten skydes i gang.
Han har investeret 200 millioner kroner i det lukrative program.
Hvis alt flasker sig, står han til en udbetaling på op mod 1,9 milliarder kroner over de kommende fire år, fremgår det af Børsen.
»Det her er jo en ekstremt aggressiv gulerod. Programmet er gearet sådan, at hvis det går rigtig godt for kapitalfonden, der ejer Nets, så går det også styrtende godt for de nøglemedarbejdere i Nets, der har fået adgang til at investere i programmet,« siger Ken L. Bechmann, professor ved CBS:
»På de hjemlige himmelstrøg er det ret sjældent, at man ser så store og aggressive investeringsprogrammer. Kapitalfonden vil have resultater meget hurtigt. Til det formål har man så stillet en helt astronomisk gulerod i udsigt.«
Ud over Bo Nilssons udsigt til at score svimlende 1,9 milliarder kroner står Nets' finansdirektør, Klaus Pedersen, eksempelvis til at kunne score 770 millioner kroner, mens koncerndirektør Thomas Jul potentielt kan lande 280 millioner kroner, skriver DR.
De store bonusser har udløst en storm af kritik de seneste uger.
Den nu sygemeldte toppolitiker i Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen kaldte det i maj 'en provokation'.
Partikollegaen Peter Hummelgaard kaldte i Berlingske incitamentsprogrammet 'helt og aldeles vanvittigt'.
Siden har en lang række politikere fulgt trop og har langet hårdt ud efter Nets' program, der ofte beskrives som noget nær et brancheproblem.
Også fra egne rækker er kritikken haglet ned over Nets.
Hos DVCA, der er brancheforening for investeringsfonde, har man åbent bedt Nets om at genoverveje programmet.
'Ordningerne må ikke stikke af, som tilfældet tilsyneladende er her. Det smitter af på hele det danske investormiljø. Nets og deres ejere burde derfor genoverveje programmet,' skrev Casper Frigast, formand for DVCA, i en pressemeddelelse.
Ifølge Ken L. Bechmann er der flere forklaringer på, at kritikken har været så hård.
»Nyheden kom i valgkampen, hvor der var en del politikere, der gerne ville score nogle hurtige og billige point,« siger Ken L. Bechmann:
»Men det kom også på et tidspunkt, hvor der gennem nogle år har været stigende politisk opmærksomhed omkring størrelsen på og rimeligheden i direktørers aflønninger.«
Han forklarer, at historien bidrager til en fortælling om helt eksorbitante forhold i enkelte tilfælde i erhvervslivet.
Det er blandt andet derfor, at DVCA så sig nødsaget til at reagere.
»Sådan en historie ødelægger jo meget i forhold til hr. og fru Danmarks syn på fornuftige virksomheder og deres ledelsesaflønninger. Investeringsfonde bliver i forvejen skudt i skoene, at de her incitamentsprogrammer er alt for overdrevne og lukrative, og at der mangler åbenhed herom. Denne historie forstærker kun det billede.«
Selvom stormen mod Nets og investeringsfonden Hellman & Friedman, der købte Nets sidste år, har stået på i snart tre uger, har folkene i Nets været relativt tavse.
I maj forklarede Nets' bestyrelsesformand, Stefan Goetz, i en e-mail til Børsen, at ejerkredsen har besluttet at invitere en række ledere og investorer til at medinvestere i Nets, så de kan dele både potentielle tab og afkast.
Derudover har Nets fastholdt, at de tal, der har været fremme i pressen, ikke er korrekte.
De har dog ikke oplyst, hvad der så er korrekt.
På Folkemødet på Bornholm konfronterede avisen Berlingske koncerndirektør i Nets Thomas Jul med beløbene.
Han ville ikke kommentere det yderligere, men slog fast:
»Vi har hørt kritikken, og jeg tror, det er vigtigt, at vi lytter til den,« sagde han uden at uddybe, hvad det betyder.
B.T. har været i kontakt med Nets. De har ingen yderligere kommentarer.