Ingefærpulver tilbagekaldes: 'En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes'


»En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes.«
Det skriver Fødevarestyrelsen om et økologisk ingefærpulver, som nu tilbagekaldes af producenten.
Det drejer sig om 'Biogan Økologisk Ingefærpulver', som er produceret af Biogan A/S og er solgt over hele landet.
Sundhedsrisikoen skyldes, at pulveret kan have et for højt indhold af et pesticid.
Der er således fundet et højt indhold af ethylenoxid i ingefærpulveret, som er solgt i dagligvare- og helsekostbutikker i hele landet og på webshops.
Fakta om det tilbagekaldte produkt:
Navn: Biogan Økologisk Ingefærpulver
Nettovægt: 100 gram
Bedst før-dato: 01.03.2024
EAN-stregkodenummer: 5704297242604
Har du købt produktet, anbefaler Fødevarestyrelsen dig at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.