En håndværker er tirsdag formiddag blevet hejst ned af Østjyllands brandvæsen.
Han sad fast i en byggelift efter en teknisk fejl.
»Vi blev tilkaldt her til formiddag til en højderedning inde ved Århus C lige ved siden af Bruuns Galleri,« fortæller vagthavende ved Østjyllands brandvæsen, Johnny Damgaard.
Aktionen foregik ganske fredeligt, fortæller han.
»Det var en ganske rolig aktion, og han var heldigvis nem at arbejde med.«
Efter en times tid 'fastlåst' i liften var håndværkeren atter på asfalt igen.
Håndværkeren kom ikke til skade under episoden, og han er nu i god behold nede på jorden igen.
Del:


