Coop Danmark A/S tilbagekalder et parti Coop Rullepølse, efter der er fundet listeria i produktet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Bakterien er fundet i Coop Danmarks egne prøver af produktet.
Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Coop365-butikker i hele landet.
Symptomer med infektion med listeriabakterier kan være feber, hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det er nedenstående produkt, det handler om:
Coop Rullepølse. Nettovægt: 100 gram
Bedst før dato:18/8/2021
EAN-stregkode: 7340011402978
Del:


