Selvom det kan være svært at se forbi coronakrisen lige nu, tyder stadig mere på, at selvsamme krise på sigt kommer til at udløse en guldregn af kontanter over danskerne.
For når krisen er ovre, skal dansk økonomi op i omdrejninger igen. Og en af metoderne til at sørge for, at det sker, er at placere penge i dine hænder, så du kan gå ud og bruge dem.
Og der er ingen mangel på forslag til, hvordan pengene skal finde vej til din bankkonto.
De seneste uger har interesseorganisationer, politikere og sågar vismændene været på banen med forslag, der alle handler om at placere penge i hænderne på forbrugerne.
I nogle tilfælde er der tale om forslag, der vil sikre hver enkelt dansker tusinder og i nogle tilfælde titusinder af kroner til forbrug.
Bliver to af de største forslag eksempelvis til virkelighed, står omkring 2,8 millioner lønmodtagere til at få op mod 30.000 kroner – og i mange tilfælde langt mere end det – i hænderne.
B.T. har allieret sig med Dansk Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen og gennemgår her fire af de forslag, der er kommet for at stimulere forbruget.
Vi ser samtidig på, hvad det betyder for den enkelte i kroner og ører.
Udbetaling af indefrosne feriepenge
I forbindelse med omlægning af ferieloven har danskerne fået indefrosset fem ugers feriepenge, som skal udbetales, når vi går på pension. Det er en såkaldt 'tvangsopsparing'. I alt er der tale om 55 milliarder kroner efter skat.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at staten udbetaler pengene for at sætte gang i forbruget.
Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank: »Det er uklart, hvor mange danskere der har feriepenge til gode, men der er 2,8 millioner lønmodtagere i Danmark. Hvis man regner med dem, så er det i gennemsnit knap 20.000 kroner, hver af de lønmodtagere får udbetalt. Beløbet svinger selvfølgelig alt efter, hvad man får i løn, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.«
»Det er forholdsvist mange penge. Hvis de udbetales, vil de næppe alle gå til forbrug. Typisk er det sådan, at jo flere penge vi får udbetalt – jo mere af det går til opsparing.«
Udvidet 'håndværkerfradrag' – så det også gælder oplevelser
I dag kan danskerne trække op til 18.700 kroner fra i skat via håndværkerfradraget. Det fradrag skal udvides markant, så man også kan trække oplevelser fra i skat – det kan være biografture, hoteller, restauranter, ture i forlystelsesparker osv.
Forslaget er fremsat af Horesta og senere Dansk Erhverv. Dansk Erhverv mener, at man skal kunne trække op til 40.000 kroner fra i både 2020 og 2021.
Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank: »Håndværkerfradraget skal trækkes fra i kommuneskat, så hvor meget det er værd, afhænger af, hvor du bor. I gennemsnit er kommuneskatten på 25 procent. Hvis du bruger, så du kan trække 40.000 kroner fra i skat over et år, så sparer du 10.000 kroner.«
Sænkelse af elafgift
En kWh koster i snit 2,30 kroner. Prisen består af en masse forskellige komponenter som eksempelvis elafgiften – den udgør 89 øre af den samlede pris. Det Økonomiske Råd vil sænke elafgiften, så el bliver billigere for den enkelte forbruger.
Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank: »Elafgiften på de 89 øre er eksklusive moms, så en reduktion vil derfor give en besparelse på over en krone (111 øre pr. kWh). Fjernes elafgiften helt for en familie, der bruger 5.000 kWh om året, betyder det en besparelse på 5.500 kroner om året – eller 458 kroner om måneden.«
»Sænkes elafgiften med 20 øre, er der tale om en besparelse på cirka 1.200 kroner – 100 kroner om måneden. Beregningerne er selvfølgelig under antagelse af, at man ikke begynder at bruge mere strøm, fordi det er blevet billigere.«
Gratis kørsel over broer og gratis færge til mindre øer
Forslaget er fremsat af Dansk Erhverv og skal gøre det nemmere og billigere for danskere at holde ferie inden for landets grænser. Det skal være gratis i 2020 og 2021, lyder forslaget.
Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank: »Ifølge Danmarks Statistik bruger en dansk husstand i gennemsnit 440 kroner om året på færger. Det vil man spare. En enkelt tur over Storebælt koster 245 kroner uden nogen form for rabat for en personbil på mellem tre og seks meter. Der er selvfølgelig kæmpe forskel på, hvem det vil komme til gavn.«
»Eksempelvis vil det være en væsentlig privatøkonomisk forbedring til personer, der dagligt pendler over Storebæltsbroen/Øresundsbroen, også selvom man tager højde for den rabat, de får. Der vil dog formentlig også ske noget med kørselsfradraget, da man i dag også får fradrag for sine broudgifter, og er det gratis, vil det formentlig bortfalde.«
