For Eva Bang-Hansen fra Rødovre faldt hammeren stort set med det samme, da coronakrisen var gået i gang. Hun blev afskediget med udgangen af marts og røg ind i en hastigt voksende kø af ledige.
Og selvom det ikke betyder, at Eva og hendes familie skal gå fra hus og hjem – de har sparet op gennem årene og 'skabt en buffer' – så betyder det noget for mavefornemmelsen.
Det betyder meget for, hvordan Eva vil bruge sine penge det kommende års tid.
»Alt, hvad der forsøder livet, vil jeg da tænke over, før jeg bruger penge. Sådan noget som tøj vil jeg købe mindre af. Det vil påvirke, hvor meget vi går ud og spiser. Det er slut med bare at forbruge for at forbruge,« siger 50-årige Eva Bang-Hansen, der bor sammen med sin mand og deres tre børn.
Og det er langtfra kun danskere i Evas uheldige situation, der lige nu sidder og gør klar til at holde på pengene.
Knap en ud af fire danskere siger allerede nu, at de forventer at bruge færre penge på forbrug i butikker, restauranter og andre steder de kommende 12 måneder, viser en YouGov-undersøgelse for B.T.
I Danske Bank vurderer man, at danskerne samlet vil bruge 40 milliarder kroner mindre end normalt i 2020 og 2021 til sammen.
»En del af det beløb handler om, at der lige nu ikke bliver brugt penge mange steder, og det er simpelthen, fordi nogle brancher er lukket ned,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, forbrugerøkonom i Danske Bank:
»Men den usikkerhed, der bliver skabt i sådan en situation, betyder også, at der går noget tid, før folk igen har fået ro i maven og bruger penge, som de plejer. Vi skal nok frem til 2021, før vi er helt tilbage på niveau.«
Der er et meget tydeligt mønster i, hvad det er, danskerne især forventer at skrue ned for udgifterne til.
Rejser, restaurantbesøg, oplevelser som koncerter og biografture og ture til forlystelsesparker indtager de fire første placeringer over, hvad danskerne forventer at bruge færre penge på.
Og det lægger yderligere pres på brancher, som lige nu er lukket helt ned.
»Lige nu er situationen for restauranter, hoteller og oplevelsesvirksomheder så katastrofal, som den overhovedet kan blive. Derudover er der stor usikkerhed om, hvornår man kan lukke op igen. Så folk booker ikke, og det er katastrofalt,« siger Katia K. Østergaard, direktør for Horesta.
Hun forklarer, at oplevelsesbrancherne også blev ramt ekstremt hårdt i forbindelse med finanskrisen. Her tog det fem år, før hotellerne var tilbage på niveau, og tre år før restauranterne var tilbage på niveau.
Denne gang er der så også udsigt til at vinke farvel til al international turisme.
»Finanskrisen var rent vand i forhold til det, vi ser ind i nu. Det er dybt skræmmende,« siger Katia K. Østergaard:
»Og det er mange danskeres privatøkonomi, som er blevet påvirket af det her. Så vi tror, at man er nødt til at stimulere folk til at bruge penge. Blandt andet foreslår vi at give et oplevelsesfradrag, så man eksempelvis kan trække en tur på restaurant og andre oplevelser fra i skat.«
Tilbage hos Eva i Rødovre er hun klar over, at det er skidt, hvis danskerne bruger færre penge.
Det kan i sidste ende koste arbejdspladser i de virksomheder, hvor pengene pludselig mangler. Men:
»Jeg er jo selv ramt. Jeg vil hjertens gerne bidrage til at holde hjulene i gang. Men nu er vi nok nødt til at holde lidt igen.«
