Titusindvis af danskere sad onsdag formiddag klokken 10.00 klar ved computeren til at søge tilskud i den 250 millioner kroner store Bygningspuljen til udskiftning af oliefyr, vinduer og andre energirenoveringer.

De fleste fik ikke de tusindvis af kroner i tilskud, de havde sat næsen op efter, men blot en, ja, lang næse.

For tusindvis af ansøgere, der pligtskyldigt fulgte Energistyrelsen anvisning om at ansøge klokken 10 efter først-til-mølle-princippet, kom for sent.

For få sekunder senere var puljen tømt, da Energistyrelsen – uden at informere borgerne om det – havde oprettet et digitalt venteværelse til ansøgere, der loggede ind i timerne inden klokken 10.

Du kan få flere tusinde kroner i tilskud til energirenoveringer. Samtidig sparer du på varmeregningen.
Du kan få flere tusinde kroner i tilskud til energirenoveringer. Samtidig sparer du på varmeregningen. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Det betød, at alle, der ansøgte efter klokken 10.00.15 – altså senere end 15 sekunder over klokken 10 – blev overhalet af de titusindvis af ansøgere, der var blevet udstyret med et tilfældigt udvalgt kø-nummer i venteværelset og i de første 15 sekunder efter klokken 10.

Fra klokken 10.00.15 blev nye ansøgere lagt fortløbende ind i køen, som på dette tidspunkt allerede var så lang, at de 250 millioner kroner var opbrugt.

Det har, som B.T. skrev tidligere torsdag, vakt voldsom kritik blandt de mange ansøgere, der har brugt tid og penge på at få et nyt energimærke til deres bolig forud for ansøgningeng samt på at indhente tilbud fra håndværkere for at kunne være klar til at søge om tilskud onsdag klokken 10.

Kontorchef i Energistyrelsen Heidi Ingeman Koch svarer her på kritikken:

Hvorfor meldte Energistyrelsen ud, at man først kunne ansøge fra klokken 10 den 7. april, når virkeligheden var, at ansøgere flere timer før blev sluset ind i et digitalt venteværelse, der gav disse ansøgere en klar fordel i forhold til de borgere, der fulgte styrelsens anvisning og først ansøgte klokken 10 eller i sekunderne efter klokken 10.00?

»Alle, der loggede på inden klokken 10 og frem til klokken 10.00.15, blev sidestillet og fik et tilfældigt nummer i køen. Så vi dannede køen klokken 10.00.15. Loggede man ind 10.00.16 eller senere, kom man ind i den fortløbende kø.«

Men de, der loggede på 10.00.16, er jo blevet udelukket fra at ansøge, fordi venteværelset allerede på det tidspunkt var mere end fyldt. Den ansøgningsprocedure havde I jo ikke meldt ud til borgerne. De anede ikke, at man kunne få en fordel ved at logge sig på før klokken 10 og dermed komme ind i det digitale venteværelse. Burde I ikke have informeret om det?

»Jo, det kan man sige. Men det er ikke et system, vi selv har fundet på. Det er et standardsystem, som blandt andet Skat kører med.«

Men burde I ikke have meldt klarere ud, hvordan ansøgningsprocessen og køsystemet fungerede, så alle borgere stod lige i ansøgningsprocessen?

»Jo. Men vi blev overraskede over, at der stod 31.000 i kø, da klokken var 10 (Energistyrelsen har lukket denne ansøgningsrunde og behandler nu cirka 8.600 ansøgninger, red.). Sidste år var der 19.300, der søgte på to og en halv måned, og her står vi så med 31.000 ansøgere, allerede inden vi åbnede.«

Adskillige borgere føler sig snydt og misinformeret. Hvilken lære drager Energistyrelsen af ansøgningsprocessen, og vil den blive ændret i næste ansøgningsrunde?

»Ja, det vil den helt sikkert. Vi tager den her kritik rigtig, rigtig alvorligt, og vi vil være meget klarere om ansøgningsprocessen næste gang. Vi vil prøve at lave et system, der er gennemskueligt. Det troede vi også, at vi havde, men vi kan nu se, at der er nogle ting, vi ikke har været gode nok til at informere om. Vi synes stadigvæk, at vi har gjort det, vi synes er mest retfærdigt, men det er svært at få alle detaljer med i kommunikationen, og jeg kan sagtens forstå de mange mennesker, der er frustrerede over at have søgt forgæves.«

Det er jo mennesker, der har brugt timer og dage på at få et nyt energimærke til deres bolig og har indhentet tilbud fra håndværkere. De sad klar ved computeren klokken 10, fordi det havde I meldt ud, at de skulle, men de fik en lang næse?

»Præcis. Der kommer en ny pulje efter sommerferien, og så håber vi, at vi har fået endnu bedre styr på vores system, og at alle kender de spilleregler, der er. Det vil vi selvfølgelig prøve at gøre bedre. Men vi blev meget overraskede – positivt overraskede – over den meget store interesse, der var for puljen. Der var cirka 87.000, der var interesserede i at søge puljen, inden vi lukkede ned for denne ansøgningsrunde.«

»Jeg kan sagtens forstå, at man kan føle sig frustreret, når man sad klar klokken 10 og så måske er kommet igennem klokken 10.03, og der så allerede på det tidspunkt var 30.000-40.000 i køen foran en.«

Men de vidste jo ikke, at de skulle være logget ind inden klokken 15 sekunder over 10 for at få en tilfældig plads i køen og dermed have en chance for at få tildelt et tilfældigt kønummer, der gav adgang til tilskud?

»Det er ikke os, der har bestemt, at det lige præcis er klokken 10.00.15, at køen dannes. Det er systemet.«

Men det er jer, der har købt systemet?

»Ja, og vi burde have orienteret os bedre i det og meldt klarere ud, hvordan ansøgningsprocessen foregik.«

Isolering af loftsrum.
Isolering af loftsrum. Foto: Ditte Valente
Vis mere

Der er yderligere to ansøgningsrunder i år, og der er afsat i alt cirka 2,5 milliarder kroner i Bygningspuljen, der uddeles i årene 2020-2026.

De 8.600 ansøgere, der kom igennem nåleøjet i denne runde, står til at få cirka 29.000 skattefri kroner i tilskud i gennemsnit.