De voldsomme prisstigninger på el og gas har sendt regningen for opvarmning af boligen op gennem taget.

Hundredtusindvis af danskere er ramt af prisstigninger, der i mange tilfælde fordobler el- og varmeregningerne. Eller mere. Dertil kommer generelt stigende priser.

Den nye virkelighed betyder, at et klart flertal på 60 procent af danskerne ser sig nødsaget til at spænde livremmen ind og spare andre steder for at kunne betale el- og varmeregningerne.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for B.T.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm.
Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Det er et meget højt tal, og det siger noget om, hvor bredt det rammer, når så mange danskere ikke har en tilstrækkelig buffer i økonomien og derfor er nødt til at skære i deres forbrug for at betale el- og varmeregningen,« siger chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm.

Varmeregningen stiger ifølge beregninger fra regeringen med hele 3.400 kroner om måneden for en familie med to børn, der bor i et større hus, der opvarmes med gasbaseret fjernvarme. Bor familien i et lille hus på 100 kvadratmeter, stiger regningen med 1.700 kroner om måneden.

Danskerne er klar til at skære dybt og på mange poster i budgettet for at finde de ekstra penge til el- og varmeregningen, viser undersøgelsen fra YouGov.

Øverst på danskernes spareliste står nedskæring på anskaffelser af større forbrugsgoder som for eksempel nyt tv, computer eller møbler.

Der bliver også længere mellem café- og restaurantbesøgene i år blandt de energipris-plagede danskere, hvoraf over en tredjedel vil skære i ferie- og rejsebudgettet.

Det er imidlertid ikke kun luksusgoder som ferier og restaurantbesøg, danskerne ser sig nødsaget til at spare på.

Omkring hver femte af de danskere, der skal spare for at kunne betale deres el- og varmeregninger, tilkendegiver, at de vil skære ned på helt basale dagligvarer og fødevarer.

»Mange familier vil kunne nøjes med at spare på luksusting som restaurantbesøg, luksusdagligvarer og på feriebudgettet. Men der er også en ret stor del, som er nødt til at skære noget mere ind til benet, fordi de i forvejen ikke har et budget til de her luksusting,« siger Louise Aggerstrøm og tilføjer:

»Og man kan ikke hente besparelsen ved at skrue ned for varmen og huske at slukke lyset. Man kan hente noget, men man er nødt til også at spare på andre ting.«

Flere partier har de seneste uger presset på, for at regeringen skal finde penge til at hjælpe danskerne med de stigende el- og varmeregninger.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen har på den baggrund indkaldt Folketingets partier til drøftelser tirsdag i denne uge.

»Regeringen ser med stor alvor på de stigende energipriser, som vi med voksende bekymring har fulgt tæt,« udtaler Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Regeringen afsatte i slutningen af 2021 100 millioner kroner til en varmepakke målrettet kontanthjælpsmodtagere, folkepensionister og andre personer med små indtægter og stigende varmeregninger.

Venstre har foreslået at lægge 50 millioner oveni samt sænke elafgiften, mens Nye Borgerlige møder op til forhandlingerne med et forslag om generelle afgiftsnedsættelser, da staten som følge af de stigende energipriser i år sparer omkring 2,7 milliarder kroner på støtte til vedvarende energi.

Fra rød blok møder Enhedslisten op med et forslag om at øge den grønne check eller udvide muligheden for at kunne søge varmetillæg hos kommunen.

Danske Bank og Louise Aggerstrøm forventer, at de høje energipriser vil fortsætte resten af fyringssæsonen for derefter at falde hen over foråret og sommeren.

»Vi forventer dog ikke, at priserne falder tilbage på samme lave niveau som i 2020,« siger Louise Aggerstrøm.

Andre læser også