Der var total forvirring fra start, da Pernille Kleving for to uger siden svarede telefonen og blev præsenteret for en mand, der begyndte at fortælle om tiltag med affaldssortering i hendes område.
Det havde hun intet hørt om, svarede hun, og så skiftede han fluks spor og begyndte at spørge til hendes elselskab. Han fortalte, at alle hendes naboer var skiftet til det energiselskab, han ringede fra, og at hun bør gøre det samme for at spare penge.
Og så startede ellers en form for salgsnummer, som har ramt tusinder af danskere og udløst hundreder af sager ved Forbrugerombudsmanden og adskillige politianmeldelser de seneste år.
»Han skulle bare bruge mit målenummer og cpr-nummer, og så ville han sørge for det hele,« fortæller 44-årige Pernille Kleving fra Glamsbjerg:
»Da han sagde det med cpr-nummeret, slog jeg bremsen i. Det giver jeg aldrig til nogen over telefonen, så jeg sagde pænt nej tak og lagde på.«
Inden for de næste fem minutter blev hun kimet ned af fire forskellige numre, men undlod at svare.
Og da hun så næste morgen blev ringet op igen, startede det hele forfra.
»Det var samme smøre. Jeg blev så vred, at jeg tog kontakt til deres hovednummer og sagde, jeg ville politianmelde dem for chikane. Så slettede de mit nummer,« forklarer Pernille Kleving, der fandt ud af, at sælgerens forklaring om, at alle hendes naboer havde skiftet elselskab, var løgn:
»Det er for groft og noget svineri. Hvorfor siger de ikke, hvad de ringer om? Hvorfor lyver de?« spørger Pernille Kleving.
De spørgsmål har tusinder af danskere stillet sig de seneste år, hvor der er sket en eksplosion i antallet af sager, hvor danske forbrugere anmelder energiselskaber til Forbrugerombudsmanden.
I 2012 havde Forbrugerombudsmanden 30 anmeldelser om energiselskaber. I 2020 var det steget til 732 sager. En frekvens, som er fortsat i 2021.
»Vi begyndte at se en stigning i klager over energiselskaber fra omkring 2013 og 2014. Det eksploderede omkring 2019 og 2020. Vi har behandlet sager mod forskellige energiselskaber, og en del af dem har godtaget en bøde og rettet ind. Men der er også enkelte selskaber, som skiller sig ud, og som vi fortsat får mange klager over,« forklarer Karen Søndergaard, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden:
»Det er selskaber, som ringer folk op og eksempelvis fortæller, at personens energiselskab er gået konkurs, og at de ringer fra det nye selskab. Der er også andre metoder, som går igen. Det er rettet mod at få kunden til at skifte selskab på et grundlag, som ofte er vildledende eller forkert.«
På godt to år har Forbrugerombudsmanden politianmeldt ni forskellige energiselskaber, og sagerne er afgjort med bøder for samlet godt 1,7 millioner kroner.
Til Politiken udtalte forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen søndag, at man måske har brug for hårdere sanktioner end bøder til at stoppe selskaber, der groft og systematisk fortsætter med at overtræde lovgivningen.
Hun understregede, at hun vil lade andre om at vurdere, hvordan sanktionerne eventuelt skal skærpes.
»Man kan sikre, at fortjenesten for virksomhederne ved at fortsætte med at bryde reglerne ikke er større end bødeniveauet. Eller man kan indføre fængselsstraf af kortere varighed, som man har det på andre områder ved meget grove og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven,« sagde Christina Toftegaard Nielsen til Politiken.
Herefter sagde hun også, at der ved systematisk vildledning af forbrugerne kan være grund til at overveje, om det kun er markedsføringsloven, der bliver overtrådt, eller om der helt generelt også kan være tale om overtrædelser af straffeloven, når man snyder forbrugerne.
Et af de selskaber, som har vist sig svær at stoppe, er Fauna Energi, som før gik under navnet Norström.
I 2020 landede der 310 klager om deres selskab hos Forbrugerombudsmanden. I 2021 er det fortsat med 180 sager på fem måneder.
Artiklen fortsætter efter tabellen
Selskabet har ikke ønsket at få sagen afgjort med en bødevedtagelse, lyder det fra Karen Søndergaard, og derfor er de nu under efterforskning af politiet i to sager.
»Vi har aldrig modtaget så mange klager over et energiselskab over så kort en periode. Når omfanget er så voldsomt, må man antage, at det er en bevidst strategi,« siger Karen Søndergaard, der giver følgende overordnede vurdering af klageantallet:
»Det er klart, at når vi sidste år fik over 700 klager over energiselskaber – det er omkring ti procent af alle klager, vi får – så er der tale om et stort problem. Heldigvis retter de fleste selskaber ind. Men der er nogle enkelte selskaber, som fylder enormt meget.«
B.T. har siden mandag middag forsøgt at få en kommentar fra Fauna Energi. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
