Da Daniel Sørensen i forrige uge stod i sit køkken i Them og lavede aftensmad til familien, var han ikke kommet langt i kokkerierne, før frustrationen meldte sig.
33-årige Daniel og hans kone spiser efter en kostplan, hvor al mad bliver vejet. Og det var netop cifrene på køkkenvægten, der så småt begyndte at slide på Daniels tålmodighed.
Den første pakke kyllingebrystfileter, som Dennis havde købt i Rema 1000, vejede ikke de 450 gram, som der stod på pakken. Heller i den anden pakke nåede cifrene på køkkenvægten op på 450 gram.
Forventningerne var derfor ikke store, da han skulle åbne pakke nummer tre.
»Jeg vælger at filme det, da jeg åbner den tredje pakke. Vægten viser, at der er 373 gram kylling i en pakke, hvor der skulle have været 450 gram i. Det synes jeg er noget i underkanten,« siger han.
Efterfølgende lagde han videoen op på Rema 1000's Facebook-side for at vise dem, hvad det er, de byder deres kunder.
»Det irriterende er ikke så meget, at vi betaler for noget, vi ikke får, men det er mega upraktisk, når der ikke er den mængde i pakken, man skal bruge,« siger Daniel Sørensen:
»Vi har oplevet det flere gange, siden vi startede på kostplanen i april. Det værste er, at man faktisk er nødt til at købe en ekstra pakke for at være sikker på at have nok.«
Har du også oplevet snyd på vægten? Del dine billeder og oplevelser med maus@bt.dk
Kort efter B.T. blev opmærksom på Daniels oplevelse i Rema 1000, købte B.T.s medarbejdere tre pakker kylling de følgende dage og udførte en totalt uvidenskabelig stikprøve.
Alle tre vejede mindre end den vægt, der var angivet på pakken.
Det overrasker ikke Camilla Udsen, seniorrådgiver og fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.
»Vi får jævnligt henvendelser fra forbrugere, der oplever det her. Der er ingen tvivl om, at det her med, at der er mindre i pakken, end man betaler for, er en udbredt problematik,« siger Camilla Udsen:
»Uanset at der kan være en naturlig variation i størrelsen af eksempelvis kyllingebryst, så er der også noget økonomi i det. Fra producentens side er der en interesse i, at der i hvert fald ikke er for meget kød i pakken, og så kører man helt til kanten af, hvad der er lovligt.«
For det er faktisk lovligt ikke at levere så meget kød, som man siger til kunden, de får.
Bagatelgrænsen er dog en afvigelse på tre procent. Og den grænse er klart overskredet i Daniels eksempel.
»Her er forskellen naturligvis alt for stor. Når det er supermarkedets eget mærke, som det er tilfældet her, så er det også supermarkedet, der skal stå til ansvar. Rema 1000 bør handle på baggrund af den her sag,« mener Camilla Udsen:
»Og så synes jeg, Fødevarestyrelsen måske bør se lidt mere systematisk på det her fænomen, for der er tilsyneladende mange forbrugere, der er udsat for det.«
Hos Rema 1000 har man dog ikke planer om at gå ind i den konkrete sag, da kæden ikke har hørt direkte fra Daniel.
»Vi tager kun kontakt til leverandøren, hvis kunden giver sin accept til det, da vi ikke ønsker at udlevere vores kunders informationer – navn og adresse osv. – uden accept,« siger Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000.
Han mener ikke, at der er tale om et generelt problem, men:
»Kunderne skal have det, de betaler for. Vi vil ikke sælge noget, der skuffer. Vi har det naturligvis ikke godt med den oplevelse, kunden har haft. Vi tager altid henvendelser fra kunder meget alvorligt,« siger Jonas Schrøder:
»Det ærgrer mig, at denne sag ikke er sendt ind via vores kontaktsystem, for så kan jeg love, at vi havde taget hånd om det.«
