De seneste år har bankerne en efter en sænket grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter af deres indestående. De fleste steder er grænsen nu 100.000 kroner.
Forklaringen har været, at bankerne sender regningen videre for at undgå for store underskud, fordi de selv betaler negative renter i Nationalbanken. Men den forklaring sås der nu tvivl om.
Beregninger fra Bankresearch, som Børsen har lagt frem, viser nemlig, at selvom bankerne rigtignok har kørt med underskud på negative renter i en årrække, så er billedet vendt.
I 2020 tjente bankerne 931 millioner kroner på kundernes negative renter – efter regningen for at have pengene i Nationalbanken var betalt.
Og i 2021 står bankerne så til at tjene 3,3 milliarder kroner på at opkræve negative renter, viser Bankresearch’ beregninger.
»Bankernes hidtidige hovedargument for at opkræve negative renter fra kunderne har været, at de opkræves negative renter af Nationalbanken. Det kan dog ikke længere stå alene, fordi tallene viser entydigt, at bankerne tjener flere penge på minusrenter, end de har udgifter til at placere pengene hos Nationalbanken og andre institutter,« siger Nicholas Rohde, ejer og direktør i Bankresearch, til Børsen.
Ikke desto mindre lyder en vurdering i mediet Finans, at privatkunder i Danmark nok godt kan se frem til at få en endnu større regning fra bankerne.
Her vurderer Peter Grønborg, aktieanalytiker i SEB, at rentesatsen for de negative renter, der i dag ligger på 0,6 procent, kan blive sænket yderligere, hvilket vil øge regningen til bankkunderne.
»Bankernes organisation Finans Danmark argumenterer med, at det er relativt få almindelige kunder, der er ramt af negative renter. Det indikerer vel, at det er mere sandsynligt, at privatkunderne bliver ramt af en højere charge (rentesatsen sænkes yderligere) frem for, at de bliver ramt af, at beløbsgrænsen bliver sat ned,« siger Peter Grønborg til Finans.dk.
De seneste ugers debat om negative renter blev for alvor sparket i gang, da Erhvervsminister Simon Kollerup kaldte bankerne for grådige og opfordrede dem til at stoppe med at sænke grænsen for, hvornår kunder skal betale negative renter.
Siden har blandt andre SF bakket op om kritikken, ligesom Ældre Sagen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har luftet muligheden for, at danskerne kan sætte deres penge ind i en statslige bank – eksempelvis Nationalbanken – til nul procent i rente.
Et forslag, der også er kommet en del opbakningen til via et borgerforslag.
Fredag bringer Berlingske en artikel, hvor Simon Kollerups udfald mod bankerne får mere opbakning.
Her citeres Forbrugerrådet Tænks økonom Morten Bruun Pedersen for, at forbrugervagthunden mener, at der er et konkurrenceproblem i banksektoren, når alle har den samme negative rente og så ens grænser for, hvornår man skal betale.
Også Morten W. Langer, chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, bakker op om Simon Kollerups kritik af bankerne, som han kalder ‘helt berettiget’.
Hos Børsen giver Bankresearch' tal anledning til en analyse, hvor man slår fast, at bankerne nu står med et forklaringsproblem overfor deres kunder.
