Forestil dig, du har besøg af en god ven.
I skal se en fodboldkamp.
En Champions League-kamp.
En kvartfinale endda.
Mens den ikoniske hymne gjalder ud fra skærmen, panorerer kameraet forbi en, du kender.
En, du kender rigtig godt.
Din ven, din kammerat fra gamle dage, står klar til kamp med anførerbindet på sin arm side om side med nogle af Europas bedste spillere.
Nogenlunde sådan udspillede det sig under varme græske himmelstrøg, da Panathinaikos-spilleren Uffe Bech sad foran fjernsynet med sin ven OB-spilleren Jeppe Tverskov i sidste uge.
Her sad de og så på deres gode ven fra deres fælles tid i Lyngby Yussuf Poulsen, der på syv år har taget turen med RB Leipzig fra 3. Bundesliga til nu at stå i en Champions League-semifinale på tirsdag mod storklubben PSG.
»Det er helt sindssygt! Vi sad sgu og blev stolte. Vi er bare så glade på hans vegne. Han er én kamp fra en Champions League-finale og kun to kampe fra en Champions League-triumf. Det er vanvittigt at tænke på,« siger Uffe Bech til B.T.
Historien om 26-årige Yussuf Poulsen er først og fremmest historien om en ung mand, der tidligt stod på egne ben og aldrig så sig tilbage. Heller ikke, når folk tvivlede på ham.
Men det er også historien om en mand, der husker, hvor han kommer fra. Fra farens oprindelse i Tanzania og den spæde start i Skjold BK til de definerende ungdomsår i Lyngby Boldklub.
For selv om livet ikke altid har været let for landsholdsspilleren, der mistede sin far til kræft som blot femårig, har han haft ét svar på de udfordringer, der har mødt ham:
Hårdt arbejde.
I Lyngby, hvor Poulsen fik sit gennembrud, smiler man stadig ved tanken om den langlemmede teenager, der havde svært ved at få kroppen til at lystre.
»Vi joker stadig med det i dag i klubben. Da han var U/17-spiller, var han på vippen til ikke at komme med i vores elitetrup, fordi bolden sprang fra ham. Han havde lidt store bevægelser. Men han havde også en power, som de andre ikke havde,« husker daværende talentchef Birger Jørgensen, der i dag er sportschef i klubben.
Vennen Uffe Bech stemmer i.
»Han var ikke en lysende stjerne. Han har ikke været den bedste, og der har hele tiden været nogle foran ham. Han har måttet kæmpe for at overhale dem. Det tror jeg virkelig har gjort en forskel for ham.«
Ifølge Bech, der skulle have været toastmaster ved Poulsens corona-udsatte sommerbryllup, har vennen aldrig været påvirket af sin stjernestatus.
»'Yus' er bare sig selv. Det har han været hele vejen igennem. Der skal meget til, før han ikke hiver joggingbukser på. Sådan var det også, da han var 13 år gammel. Han er altid glad og altid smilende.«
Selv husker Uffe Bech tilbage på en situation, der for ham viser, hvem Poulsen er som menneske.
Da Bech spillede for Hannover i Tyskland, måtte han opereres for en knæskade, hvilket betød, han flyttede hjem til Leipzig-spilleren i nogle dage.
»Hver dag skiftede han min forbinding, og han hjalp med at give mig indsprøjtninger. Det gjorde han med et kæmpe smil. I sådan en situation, hvor man kan være lidt nede, er det guld værd at have en, der altid griner og smiler og er i godt humør.«
Hos Lyngby ser man stadig Yussuf Poulsen komme på besøg, når kalenderen tillader det. Og hans navn bliver ofte nævnt, når klubbens talenter skal inspireres med det gode eksempel.
Da Poulsen røg videre fra Lyngby i 2013, spillede klubben i 1. division, og hans imponerende fysik og speed skabte opmærksomhed hos mange klubber. I den periode oplevede Lyngby et rend af talentspejdere.
Blandt andet var FC Nordsjælland og Brøndby yderst varme på Poulsen.
Men i sidste ende faldt valget for Poulsen på RB Leipzig-konceptet, der på daværende tidspunkt lå i den tredjebedste tyske række. Og det blev modtaget med en vis skepsis, husker nuværende Lyngby-cheftræner Christian Nielsen, der også var i klubben dengang:
»'Er det nu det rigtige, Yussuf?', var der mange, der tænkte. Den tvivl har han gjort fuldt ud til skamme. Han sagde ikke ja til det første og bedste. Han traf det rigtige valg og er vokset sammen med klubben. Nu kan han tillade sig at være kræsen, hvis han skal videre fra Leipzig. Yussuf er en, man under alt det bedste,« siger Christian Nielsen.
Allerede året efter sit skifte til Leipzig fik Poulsen debut på det danske landshold – endda i samme kamp, som vennen Uffe Bech fik debut.
Daværende landstræner Morten Olsen så en spiller, der skulle files til:
»Han var en usleben diamant, der manglede lidt på det tekniske. Men han har altid haft en sund tro på sig selv og en sund ydmyghed.«
»Da han kom til Leipzig, var det ikke en topklub, men han troede på, at det var den rigtige vej at vælge. Og det har vist sig være en fantastisk vej. Han har været med til at gøre en mindre klub i Tyskland til en storklub i Europa,« siger Olsen, der kalder Poulsen et forbillede for unge spillere.
Og med god grund. For der er kun én spiller, der har været med på RB Leipzigs rejse fra 3. Bundesliga til Champions League-semifinalen:
Yussuf Poulsen.
»Det vidner om en læringskurve, der er helt unormal. Men det er bare 'Yus'. Han har arbejdet sig til det hele, og det har jeg bare så stor respekt for. Han blev ikke født som et kæmpe fodboldtalent, men alt, der kommer hans vej, er fuldt fortjent,« siger Uffe Bech.
Tirsdag aften sidder han igen foran skærmen for at heppe på sin ven.
Denne gang i en Champions League-semifinale.
