Flere norske medier melder, at den tidligere danske landstræner Åge Hareide skriver under på en kontrakt med norske Rosenborg.
Rygterne har svirret i lang tid, og nu skulle den være god nok.
Tirsdag præsenteres Åge Hareide som ny Rosenborg-træner. Det melder NRK og TV2 Norge.
Hareide har været arbejdsløs, siden han forlod jobbet som dansk landstræner tidligere på året. Og det har ellers ikke set ud til, at han skulle finde en løsning med Rosenborg, da han netop har overstået en operation i sit knæ, der gør ham ukampdygtig.
Derfor er det ifølge NRK stadig uvist, hvornår Hareide kan starte op i jobbet. Han ønsker angiveligt at overtage jobbet hurtigst muligt og sætter i første omgang sin underskrift på en kontrakt, der varer halvandet år med mulighed for forlængelse.
Jobbet i Rosenborg har været ledigt, siden Eirik Horneland blev fyret i j uni.
Hareide har tidligere stået i spidsen for klubben i én enkelt sæson tilbage i 2003. Siden blev han både norsk og dansk landstræner, inden cirklen nu lader til at blive fuldendt.
Nordmanden varetog landstrænerjobbet i Danmark fra 2016 til 2020 og nåede at kvalificere danskerne til to slutrunde. Den seneste - EM 2020 - blev udsat på grund af corona, og derfor var der ingen stor afsked til nordmanden, der er blevet afløst af Kasper Hjulmand som landstræner.