Det lød nærmest utopisk, da landstræner Kasper Hjulmand før onsdag aftens Champions League-brag i Parken afslørede sin vilde drøm med et smørret udtryk på læberne.

Landstrænerens forudsigelse var, at FCK ville slå Manchester United med 4-3 – med Rasmus Højlund som dobbelt målscorer og Christian Eriksen som manden med det tredje mål.

Og måske Hjulmand bør skifte navn til Kasper Spåmand.

For den helt vanvittige og absurde fodboldkamp endte netop 4-3 efter et mirakuløst FCK-comeback.

Rasmus Højlund scorede endda gæsternes første to mål, inden Marcus Rashford blev vist ud.

Det røde kort opildnede københavnerne til et eventyrligt comeback, så de gik til pause med 2-2.

Christian Eriksen fik ikke scoret, inden han blev skiftet ud. I stedet bragte Bruno Fernandes United foran igen.

Men FCK var ikke færdige, og Lukas Lerager og Roony Bardghji gjorde arbejdet færdigt og opfyldte Hjulmands vilde drøm.

Du kan læse B.T.s dom over kampen, hvor FCK chokerede hele Europa, lige HER.

Og LIGE HER finder du B.T.s karakterer over FCK-spillerne.

B.T.s sportskommentator Lasse Vøge kaldet det en dag, vi aldrig glemmer.