Suspekt og Tessa featuring FC Barcelona og Braithwaite?

Det lyder måske ikke som den mest oplagte kombination, men det er ikke desto mindre, hvad der lørdag blev en lille realitet.

For under den catalanske storklubs træning, havde den ansvarlige for FC Barcelonas Instagram-konto nemlig valgt at filme træningen med fokus på Martin Braithwaite, mens der kørte Suspekts nye nummer 'Vil du med...' som underlægningsmusik.

Du kan se det uheldige opslag nederst i artiklen.

Martin Braithwaite fik i sidste weekend debut i barca-trøjen.
Martin Braithwaite fik i sidste weekend debut i barca-trøjen. ALBERT GEA

Fra at være en sjov idé, fik ord som 'tamponer' og 'svedige nosser' fra sangens første vers pludselig en ret uheldig betydning i den såkaldte story, som storklubben lagde op på det sociale medie.

Videoen nåede da også at vække en del opsigt på de sociale medier, inden FC Barcelona endte med at fjerne videoen efter et par timer, men som opslaget viser, så husker internettet alt.

Om det er fans, Braithwaite selv eller noget helt tredje, der har gjort klubben opmærksom på sangtekstens indhold, vides ikke.

Martin Braithwaite fik i sidste weekend debut i Barca-trøjen mod Eibar, som kastede cirka 20 minutters spilletid af sig, og danskerens præstation blev efterfølgende rost til skyerne af klubbens træner, Quique Setién.

Jordi Alba og Martin Braithwaite under lørdagens træning.
Jordi Alba og Martin Braithwaite under lørdagens træning. ALBERT GEA

Derfor mener flere spanske medier da også, at danskeren kommer til at starte inde for første gang i sin nye klub, når FC Barcelona løber på banen mod Real Madrid på Santiago Bernabéu i sæsonens andet El Clásico.

Martin Braithwaite blev i februar hentet til FC Barcelona, der havde fået dispensation til at handle uden for transfervinduet på grund af et væld af skader på især de offensive pladser, hvor klubben er hårdt ramt, da Luis Suarez og Ousmane Dembele begge er ude med længerevarende skader.

El Clásico spilles søndag aften klokken 21.

Du kan følge storkampen LIVE her på bt.dk.

Screenshot af FC Barcelonas story på Instagram.
Screenshot af FC Barcelonas story på Instagram. Jakob Kløcker Olsen