Kritikken er haglet ned over Qatar frem mod næste års VM-slutrunde i landet.

Den kommende værtsnation er eksempelvis blevet kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne. Alligevel har David Beckham nu indgået et samarbejde med Qatar.

Den tidligere Manchester United-stjerne skal være ambassadør i landet og det officielle ansigt for VM i 2022. Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet er det en aftale, som sender i omegnen af 1,3 milliarder danske kroner ind på David Beckhams konto.

Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

Derudover skal den tidligere engelske landsholdsspiller promovere turismen og kulturen i Qatar i det næste årti.

46-årige David Beckham skulle være blevet overtalt til at indgå aftalen, fordi landet har fortalt ham, at regnbueflag vil blive tilladt ved den enorme fodboldbegivenhed om cirka 13 måneder.

Det har ellers været tvivlsomt grundet Qatars syn på menneskerettigheder. Specielt homoseksuelle mænd og kvinder har det svært i det omdiskuterede land.

Og så har Qatar også været i modvind, siden det kom frem, at mere end 6.000 personer har mistet livet under arbejdet med at bygge nye stadioner, hvor der kan spilles VM-fodbold.

Daily Mail skriver afsluttende, at David Beckhams positive forhold til Qatar stammer fra hans tid som spiller i den franske storklub Paris Saint-Germain.

Andre læser også