Ståle Solbakken vil hente to-tre forstærkninger til FC København til sommer. Og Brøndby jager spillere i den russiske liga.

Det kommer frem i den seneste udgave af B.T.'s Sports ugentlige fodboldpodcast, Transfervinduet. LYT TIL HELE UDSENDELSEN NEDERST I ARTIKLEN

I kølvandet på FCK-manager Ståle Solbakkens kontraktforlængelse har Transfervinduet fået indblik i Ståle Solbakkens planer for sommerens transfervindue.

Og nordmanden agter at udvide truppen med to-tre spillere, lyder det i podcasten. Og én af disse er med stor sandsynlighed en midtbanespiller.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

I ugens udsendelse løfter panelet - der består af Michel Wikkelsø Davidsen, Steffen Gronemann og Lasse Vøge - også sløret for, at Brøndbys sportsdirektør, Ebbe Sand, i weekenden har været en tur i Rusland for at kigge på transferemner.

Transfervinduet-panelet har skannet ligaen for at finde frem til hvilke Brøndby-emner, der render rundt i Rusland.

I udsendelsen kan Michel Wikkelsø Davisen også fortælle, at Lyngbys stortalent Maurits Kjærgaard har været på besøg i den tyske storklub RB Leipzig - og han skal snart på et lignende besøg i Ajax. Et storsalg kan sagtens komme på tale.

'Transfervinduet' er B.T.s ugentlige fodboldpodcast, der kommer ind under huden på det danske - og til tider udenlandske - transfermarked.

Her dyrkes de reelle transferer, transferrygterne og ikke mindst al transfer-sladderen. Fokus er på Superligaen og danskerne i udlandet, og der afsløres masser af detaljer fra de store transferer.

Og hvis du har et saftigt transferrygte, så post det på Twitter eller Facebook med #andellerej - så undersøger panelet sagen, ringer til de relevante og drøfter det i podcasten.