Hvor god kan han egentlig blive?
Det er spørgsmålet, der altid spøger omkring unge fodboldspillere. For hvad nu hvis... Hvad nu, hvis han bliver verdensstjerne? Hvad nu, hvis han bliver landsholdsspiller? Hvad nu, hvis han kommer til en af de helt store klubber?
Fodboldens uforudsigelige verden er proppet med hvis'er, drømme og spørgsmålstegn. Hos fans, men også hos spillerne selv. For hvor er grænsen for, hvor god man kan blive? Hvor står muren?
For bare to år siden spillede Robert Skov for et hold, der siden rykkede ned i 1. division. Han var god og et talent. Helt klart. Men han var ingen superligastjerne.
I dag er han for god til Superligaen, Bundesliga-spiller, landsholdsspiller, suveræn superligatopscorer og 75 millioner værd. Udviklingen fortsætter. Men hvor stopper den egentlig?
»For mig er det det mest interessante ved fodbold. Hvornår er der en mur – og hvornår er der ikke en mur?« spørger Robert Skov.
»Kan jeg komme over den mur her? Kan jeg tage skridtet over den eller komme igennem den? Eller stopper muren mig, så jeg ikke kan komme længere? Er det, hvad mit talent og niveau berettiger til – eller kan jeg rent faktisk blive bedre. Det er, hvad der er super interessant for mig. At hele tiden se, om jeg kan tage det næste skridt og udvikle mig,« fortsætter den nykårede Hoffenheim-spiller over for B.T.
Skov ødelagde Superligaen, da han kom til FC København fra Silkeborg. Med 29 sæsonscoringer var han i sidste sæson ligaens bedste spiller. Nu forsøger han at tage endnu et skridt i en karriere, som efter en rolig start har taget en eksplosiv udvikling.
»For mig var den første mur at komme op på Silkeborgs førstehold og etablere mig. Det gik hurtigere, end jeg havde regnet med. Så skiftede jeg til FCK, og så var det igen: 'Hvad kan det blive til nu?'. Og nu er det det samme, hvor jeg er kommet til Hoffenheim, hvor jeg har mulighed for at blive en bedre spiller. Så kan jeg blive en god spiller her også? Sådan føler jeg, det fungerer,« erklærer den 23-årige landsholdsspiller.
»Man kommer et sted hen, og så starter man – jeg vil ikke sige i bunden af hierarkiet – men man kommer som en helt ny spiller, der skal vise, hvad det egentlig er, man kan. Jeg kan godt lide den proces. Jeg kan lide at skulle stå på tæer hver dag. Det har udviklet mig rigtig meget hele min seniorkarriere, og også da jeg var en helt ung spiller. Det er mega interessant for mig at se, hvordan jeg reagerer som person, og hvad jeg lærer om mig selv i de situationer, som opstår. Både de svære og de gode perioder,« fortsætter han.
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Robert Skov skulle være stjerne i først Superligaen og siden tage skridtet til en stærk klub i en af verdens største ligaer. Som ungdomsspiller var det nemlig ikke ham, talentspejderne eller landstrænerne kiggede langt efter. Slet ikke.
»Jeg var ikke udråbt som en spiller, der skulle nå langt. Jeg var ikke blandt de 100 bedste spillere, da jeg var 15. Jeg var ikke med til U15-træf. Men jeg blev ved med at gå efter det for at finde ud af, hvor god jeg kunne blive. Måske har det været til min fordel, at jeg ikke er blevet skreget op, men at det har været den anden vej rundt. Jeg ved det ikke. Det må jeg kigge tilbage på om mange år. Men jeg har det godt med den vej, jeg har taget, og jeg føler ikke, der er en rigtig eller en forkert vej,« fortæller Skov.
»Det med at tage til udlandet var aldrig noget, jeg havde regnet med, jeg skulle for tre-fire år siden. Dér havde jeg aldrig forventet, at jeg skulle stå og tage en beslutning, om jeg skulle tage til Bundesligaen og spille for en rigtig god klub,« uddyber han.
Nu lever Robert Skov med egne ord 'drømmen ud'. Han viste sig for god til Silkeborg, han viste sig for målfarlig til FC København, og han fik hele Superligaen ned at ligge. Nu forsøger han, om han også kan lave 'en halv nelson' på både det danske landshold og i den tyske Bundesliga.
»Jeg vil gøre alt for at finde ud af, hvor stopklodsen er. Hvor det hele stopper. Det er det, jeg stræber efter. Jeg har en unik mulighed som fodboldspiller i en god klub, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere. Det vil jeg ikke lade gå til spilde,« slutter spilleren, der kan være fremtiden på det danske landshold.
For hvad nu hvis...
