125.000 kroner og 175.000 kroner.

Henholdsvis FC København og Brøndby er blevet idømt store bøder.

Fodboldens Disciplinærinstans er kommet til den afgørelse grund af den pyroteknik, som tilhængerne fyrede af i forbindelse med klubbernes indbyrdes superligaopgør 5. maj.

'Indberetningen bemærker blandt andet, at FCK-fans affyrede pyroteknik før kampen og i begge halvlege, mens Brøndbys fans antændte minimum 100 stk. pyroteknik før kickoff,' lyde det blandt andet.

Sagen blev åbnet, fordi dommer Mads Kristoffer-Kristoffersen i sin indberetning fra kampen havde noteret, at tilskuerne 'adskillige gange' overtrådte reglerne.

Og dommeren har tilsyneladende haft travlt med at notere sig, hvad der foregik på tribunen i løbet af de 90 minutter.

I forhold til FCK er der tale om ni tilfælde af affyring af pyroteknik plus kastning af en genstand, der ramte Brøndbys Dominik Kaiser.

I forhold til Brøndby er der ligeledes indberettet ni tilfælde af affyring af pyroteknik – et af dem forårsagede et spilstop på et minut.

Brøndby og FCK har to uger til at anke afgørelsen.

FCK vandt kampen med 3-2 og sikrede sig dermed det danske mesterskab.