Mens tilstanden omkring FC København stadig er præget af kaos og uro, er det ikke umuligt, at den går fra slemt til værre.

Det mener B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, om den kriseramte klub.

Og han spår, at klubben begår en stor fejl.

»Bestyrelsen i FC København er under hårdt pres, og hvis det skulle ende med nedrykningsspil, så er jeg ret sikker på, at man vil forsøge at udvise noget handlekraft – også i forhold til deres ansvar over for aktionærerne – og bringe et offer til bordet,« er hans overbevisning.

Offeret har du måske gættet navnet på. Det er ingen andre end klubbens cheftræner.

»Det kunne derfor godt ende med en panikfyring af Jacob Neestrup. Det vil være den letteste løsning for bestyrelsen at tørre den af på cheftræneren – og en trænerfyring giver ofte en kortsigtet lindring,« forudser Lasse Vøge.

Viktor Dadason ærgrer sig i pokalkampen mod Viborg.
Viktor Dadason ærgrer sig i pokalkampen mod Viborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Men på den lange bane tror jeg, at det vil være en stor og dyr fejl. Problemerne i FC København er strukturelle. Og diagnosen er ikke, at træneren har tabt omklædningsrummet.«

FC København befinder sig lige nu i en historisk krise med blandt andet fire nederlag i træk i Superligaen.

Det værste, der er set i klubben i 29 år.

Indtil videre rækker det til en syvendeplads i Superligaen, og nu risikerer klubben at havne i nedrykningsspillet ved at misse top 6, når Superligaen knækker over om to runder.

Og på trods af de frygtelige resultater er der meget få, der peger på Jacob Neestrup som problemet i FC København.

Faktisk er der stort set ingen, der offentligt har udtalt, at man bør stoppe samarbejdet med den 37-årige træner.

»Klubben har ikke formået at lukrere på det momentum, som Neestrup har skabt. Der er gået selvfedme i kulturen – og det betaler man prisen for i denne sæson. Det er lagene over Neestrup, som i mine øjne bør udskiftes,« mener Lasse Vøge.

Og han er ikke alene med den analyse. Fans, eksperter og klubkoryfæer peger alle andre steder end på Jacob Neestrup, når der skal identificeres et problem i klubben.

Jacob Neestrup har været cheftræner for FC København siden september 2022.
Jacob Neestrup har været cheftræner for FC København siden september 2022. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den mangeårige fan Jes Dorph-Petersen mener eksempelvis, at ledelsen og spillerne bærer en del af ansvaret

Don Ø, FCKs tidligere karismatiske boss, mener at den er gal på ledelsesgangene.

»Jeg synes, han har for ringe spillere at arbejde med. Jeg synes simpelthen, at spillerne er for dårlige i øjeblikket,« siger den tidligere FCK-spiller Lars Jacobsen i den nyeste udgave af TV 2-programmet Totalfodbold.

TV 2-eksperten Jonas Hebo Goldmann mener heller ikke, at det ville være klogt at fyre Neestrup forud for en periode, hvor FCK fortsat kæmper med om guldet i pokalturneringen.

FCK løb ind i et endnu et nederlag, da FC Nordsjælland var på besøg i Parken.
FCK løb ind i et endnu et nederlag, da FC Nordsjælland var på besøg i Parken. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

»Jeg synes ikke, de skal fyre Jacob Neestrup lige meget hvad før til sommer,« siger Jonas Hebo Goldmann – også i Totalfodbold.

»Jeg mener, Jacob Neestrup har bedst muligheder for at gå i pokalfinalen med FCK fremfor en ny træner, og jeg tror også, han er den, der kommer til at skaffe dem det bedst mulige resultat.«

FC Københavns næste kamp er på lørdag mod OB i Superligaen.

Du kan lytte til B.T. FodboldB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Fodbold

Hvad bliver konsekvenserne af FCK’s mareridtsæson. Hvem har ansvaret for Vejles håbløse situation? Pep Guardiola leger politiker i fritiden - er det en god idé? Hvad bliver Thomas Franks næste klub? Og hvem vi vil helst møde i en eventuel playoff-finale om VM-billetten? De spørgsmål svarer panelet på i dagens udsendelse af B.T. Fodbold. Podcasten er sponsoreret af HelloFresh - gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen