Midt i den verdensomspændende corona-krise er Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, blevet ramt af sorg.

Solskjærs tidligere spiller fra hans tid som Cardiff City-manager Peter Whittingham døde torsdag efter et fald i forbindelse med et pub-besøg.

Og den 35-årige eks-spillers pludselige dødsfald har chokeret nordmanden.

»Jeg er utroligt trist over at høre om Peter Whittinghams død. En fantastisk spiller og menneske. Det var en glæde at arbejde med ham i Cardiff City.«

Foto: LISI NIESNER
Vis mere

»Det er vanskeligt at forstå, at han er blevet revet fra os i så ung en alder,« siger Ole Gunnar Solskjær i en udtalelse til Cardiff-journalisten Phil Blanche.

Peter Whittingham brød igennem for Birmingham-klubben Aston Villa, hvor han havde spillet ungdomsfodbold. Her spillede han 56 Premier League-kampe, inden han i 2007 skiftede til den daværende Championship-klub Cardiff City FC.

Her blev han lidt af en legende.

Peter Whittingham var fast mand i samtlige 10,5 sæsoner, han spillede for klubben.

Foto: Reuters Staff
Vis mere

Whittingham efterlader sig sin hustru og en søn.

Ole Gunnar Solskjær var manager for Cardiff City i en håndfuld måneder i 2014.