Pokalfinalen fredag mellem Brøndby og FC Midtjylland fik et kedelig efterspil.

Kort efter slutfløjt begyndte en lille gruppe af Brøndbys fans at kaste fyrværkeri ned mod FC Midtjyllands tribune.

Ydermere forsøgte udvalgte Brøndby-fans at bryde gennem de opstillede barriere, der var sat op for netop at adskille de to holds fangrupper.

SE DE SKANDALØSE SCENER ØVERST I ARTIKLEN

Pokalfinale mellem Brøndby-FC Midtjylland i Telia Parken fredag den 17 maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Pokalfinale mellem Brøndby-FC Midtjylland i Telia Parken fredag den 17 maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Der blev blandt andet kastet brændende romerlys fra Brøndby-afsnittet ned mod FC Midtjyllands fans. Og som tv-billederne viste, kastede FC Midtjylland-fansene fyrværkeriet tilbage, da det landede på deres tribune.

Kampklædt politi rykkede ind for at mane til ro blandt fangrupperingerne.

Brøndby tabte fredag pokalfinalen mod FC Midtjylland efter straffesparkskonkurrence.

Én af kampens helt store helte blev Jesper Hansen, der reddede to ud af fem straffespark. FC Midtjylland-keeperen, der for nylig mistede sin lillebror i en tragisk ulykke, dedikerede også sejren til netop ham.