Lørdag klokken 17.00 blev kampen mellem Lens og Lille sat i gang i den bedste franske fodboldrække.

Men da klokken blev 19.00 resterede der stadig 15 minutter af opgøret, fordi der udspillede sig nogle vanvittige scener i pausen mellem flere personer.

Her stormede fans fra de to mandskaber nemlig banen for at slås med hinanden. Det betød, at ordensmagten måtte gribe ind for at få situationen under kontrol.

Det var flere forskellige franske medier, der berettede om den mærkværdige episode.

Foto: FRANCOIS LO PRESTI
Vis mere

Flere billeder fra den dramatiske pause viser kampklædte politibetjente anholde flere fans. Fansenes usædvanlige opførsel skyldes, at de to klubber ikke er særligt glade for hinanden.

Alligevel er det meget usædvanligt, at tingene eskalerer så voldsomt, at fansene ligefrem stormer banen og afbryder fodboldkampen.

Det tog ordensmagten omkring 40 minutter at få ro på situationen i Frankrig. Det betød, at fodboldkampen ikke kunne genoptages før klokken 18.30.

Det endte med, at Lens-fansene gik gladest fra stadion og den specielle oplevelse, da hjemmeholdet sejrede med 1-0 på et mål cirka et kvarter før slutfløjt.

Foto: FRANCOIS LO PRESTI
Vis mere