Rasmus Højlund og landsholdsspillerne fra San Marino kommer næppe på julekort med hinanden. 

I den miserable danske 2-1-sejr over den upåagtede miniput var Højlund rasende over den hårdhændede behandling fra hjemmeholdet. 

Især én tackling fra 41-årige Roberto Di Maio var så slem, at både landstræner Kasper Hjulmand og anfører Simon Kjær rasede efterfølgende. Også Højlund har skudt med skarpt på Instagram. 

Og det gider Di Maio ikke at finde sig i. På samme medie går han i struben på Højlund.

Rasmus Højlund diskuterede med flere San Marino-spillere og måtte føres væk af Yussuf Poulsen.
Rasmus Højlund diskuterede med flere San Marino-spillere og måtte føres væk af Yussuf Poulsen. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

'I dag kan jeg læse, at hr. 80 millioner(euro, Manchester Uniteds købspris for Højlund, red.) brokker sig over behandlingen fra San Marinos spillere.'

'Men kære, det er kun i dagens fodboldverden, hvor fysisk kontakt er forsvundet, at du kan tillade dig selv at håne en lille modstander med grimme og gentagende gestikuleren eller filme i håb om et VAR-straffespark.'

'Jeg vil gerne have set dig for 15 år siden, da kun rigtige mænd spillede fodbold! Du var en skuffelse, Højlund, Held og lykke,' lyder den lange svada i hans Instagram-story. 

Danmark er endnu ikke kvalificeret til EM-slutrunden. Det kan endegyldigt falde på plads i næste måned mod Slovenien og Nordirland i de to sidste kampe i kvalifikationen. 

Hør resten af debatten i podcasten Ugens Rapport, hvor du også får:

- Hyldest til Højlund

- Gik Schmeichel over grænsen?

- Hjulmand og landsholdets identitetskrise

- Den rådne sokkel