Superstjernen Cristiano Ronaldo er blevet testet positiv for coronavirus.
Og kort efter nyheden kom ud tirsdag eftermiddag, begyndte et billede hurtigt at sprede sig på de sociale medier. Et billede, Ronaldo selv havde delt under 24 timer før nyheden om den positive test.
Her kan man se Ronaldo og resten af Portugals landshold til fællesmiddag.
Og selvom det vælter ind med velmente hilsner om god bedring, er der også mange på Ronaldos sociale medier, der ikke er begejstrede for den manglende afstand mellem spillerne.
'Jeg vidste, han ville få corona, da jeg så billede. Ingen masker, ingen afstand.'
'Covid godkender dette billede'
'Det her billede ældes ikke med ynde'
'Jeg er chokeret over det her billede! Ingen afstand, alle sidder sammen. Kun et spørgsmål om tid, før corona rammer!'
*Hvor dumme er I?'
Alle Ronaldos holdkammerater er dog blevet testet for coronavirus tirsdag, og alle test er kommet tilbage med et negativt svar, lyder det fra det portugisiske fodboldforbund. Forbundet vil højst sandsynligt nok også teste løbende efter den positive prøve fra superstjernen.
Ronaldo er da også blevet fjernet fra sine holdkammerater.
»Han har det godt og har ingen symptomer. Han isolerer sig nu,« skriver forbundet.
Portugal møder efter planen Sverige onsdag aften i Nations League.