Robert Skov er glad for den måde, han, holdkammeraterne og modstanderne reagerede på.

»Det var det rigtige at gøre, og det blev gjort på en god måde,« siger han.

Sådan lyder det fra den danske landsholdsspiller til DR Sporten, der lørdag var med i weekendens nok mest opsigtsvækkende fodboldkamp.

Her valgt spillerne fra både Robert Skovs klub, Hoffenheim, og modstanderen Bayern München at reagere tydeligt mod nogle Bayern-tilhængere, der på medbragte bannere overfusede Hoffenheim-ejer Dietmar Hopp.

Spillerne fra Hoffenheim og bayern München i fælles protest på banen.
Spillerne fra Hoffenheim og bayern München i fælles protest på banen. KAI PFAFFENBACH

'Ludersøn' stod der eksempelvis på et banner, og det fik dommeren til at afbryde kampen flere gange.

Til sidst valgte spillerne fra begge hold at lægge al kamp om vigtige point til side i de sidste 13 minutter (der stod da også 6-0 til Bayern München på det tidspunkt).

I stedet lod spillerne fra de to hold bolden trille mellem hinanden. Se det øverst i artiklen

»Jeg tror, at det er skridtet mod at få sat en stopper for nogle af de ting, der sker i fodboldverdenen, som er utrolig triste. Vi har set racisme mange steder, og nu det her med vores præsident. Jeg synes, at det var det rigtige, der blev gjort: At der blev taget afstand fra de ting, der sker på tribunerne, fordi det ikke hører nogen steder hjemme,« siger Robert Skov til DR Sporten.

Også Bayern München-præsident Karl-Heinz Rummenigge tog (lidt mere voldsomt) afstand mod klubbens fans efter kampen.

»Jeg skammer mig dybt på Bayerns vegne over dette kaos,« sagde Karl- og lovede 'at være kyniske' over for de ansvarlige.

Robert Skov var i øvrigt ikke den eneste dansker på banen i kampen.

Også Jacob Bruun Larsen var med i startopstillingen for hjemmeholdet, men han var allerede revet ud efter en halv time ved stillingen 0-3, så han var ikke aktivt med, da alt eskalerede i anden halvleg.