Lørdagens kamp mellem Hoffenheim og Bayern München blev afbrudt pludseligt undervejs.

Ved stillingen 6-0 til Bayern München gik Bayern München-fans i stor protest mod Hoffenheim-ejer, Dietmar Hopp.

Fansene holdt bannere op med voldsomme budskaber mod Dietmar Hopp, så kampen i to omgange har været afbrudt. Anden gang skulle vise sig at skabe total kaos.

Bayern-fans holdt bannere op, der kraftigt tilsvinede Hoffenheim-ejeren, og så hårde beskeder på tribunerne leder til øjeblikkelige kampafbrydelser i Bundesligaen.

Foto: DANIEL ROLAND
Vis mere

'Alt er ved det gamle. DFB (Det tyske fodboldforbund, red.) bryder sit ord. Hopp forbliver en ludersøn,' stod der på banneret.

Samtlige Bayern-spillere var ude omkring holdets fanafsnit for at bede sine fans om at droppe de voldsomme bannere, mens de tydeligt var rasende og kastede med armene mod dem.

Også Bayern-træner Hansi Flick samt Oliver Kahn og Bayern-præsident Karl-Heinz Rummenigge stod foran Bayerns fanafsnit for at dæmpe situationen, mens Bayerns sportsdirektør, Hasan Salihamdizic, var lige så rasende som spillerne på fansene. Se afbrydelse øverst i artiklen.

Kampen blev efter en længere afbrydelse på små 15 minutter sat i gang igen for at få afviklet de resterende cirka 15 minutter af kampen, men her blev bolden blot spillet rundt mellem Bayern- og Hoffenheim-spillere uden trang til at spille, mens de i flere omgange klappede i takt med Hoffenheims fans.

Karl-Heinz Rummenigge og Dietmap Hopp på sidelinjen på stadion i Hoffenheim.
Karl-Heinz Rummenigge og Dietmap Hopp på sidelinjen på stadion i Hoffenheim. Foto: KAI PFAFFENBACH
Vis mere

Samtidigt stod Dietmar Hopp og Karl-Heinz Rummenigge sammen på sidelinjen og så på i forenelse mod fan-protesten.

Tidligere på sæsonen har også Dortmund-fans protesteret på Dietmar Hopp, og det er især fodboldklubberne Hoffenheim og RB Leipzig, der vækker vrede hos rivalernes fangrupperinger.

Der drejer sig om de to holds ejere, der har købt sig ind i klubberne og ført relativt små hold frem til store resutater gennem store investeringer, hvilket står imod den traditionelle, tyske måde at gøre tingene på i fodboldens verden.

Kampen endte 6-0 til Bayern München, men det virker sikkert, at der følger et efterspil og straf til Bayern München på baggrund af fanprotesten mod Dietmar Hopp.