Store dele af verden er lige nu i sorg over tabet af fodboldlegenden Diego Maradona.

En af dem er TV 2-journalist Rasmus Tantholdt, som har været i Argentina og lavet en dokumentar om det nu afdøde ikon.

Til B.T. forklarer han, hvad Maradona betyder for ham, men også for argentinerne, som dyrker Diego Maradona som en gud.

»Hvis man har rejst i Argentina og især Buenos Aires, så er man ikke i tvivl om, hvor meget Maradona betyder for dem. Der er vægmalerier over det hele, der er folk, der har billeder af ham i vinduerne. Der er sådan en helt særlig stemning omkring ham,« fortæller Rasmus Tantholdt og uddyber:

Folk tænder lys for Diego Maradona.
Folk tænder lys for Diego Maradona. Foto: DIBYANGSHU SARKAR
Vis mere

»Der er en kirke i Rosario, der helt specifikt dyrker Diego Maradona, og det er lidt en kliche at sige, at Maradona nærmest er som en gud for argentinerne, og det er han jo heller ikke på den måde. Det er ikke det samme, men han er i hvert fald en helt særlig figur for de her mennesker, som enten dyrker ham, eller som har hørt om ham. Ethvert barn i Argentina, som aldrig har set ham spille, kender jo Diego Maradona. Han er jo nærmest et symbol.«

Men hvordan begyndte dyrkelsen af Diego Maradona egentlig?

Tantholdt forklarer, at det, der fik det hele til at eksplodere, var Maradonas to mål mod England under VM i 1986:

»England og Argentina har jo været i krig om Falklandsøerne. Og den tabte argentinerne jo. Et smerteligt nederlag, og Argentina blev smidt ud af Falklandsøerne. Og så var der den her kamp lige præcis mellem England og Argentina, og der vælger Maradona at lave det bedste mål, der nogensinde er scoret i verdenshistorien. Og så scorede han jo med hånden, som vi alle sammen har hørt om – Guds hånd. Og allerede der fik han den her helgenstatus.«

Det måske mest berømte mål i fodboldhistorien kendt som 'Guds hånd'-målet scoret af Maradona ved VM i Mexico i 1986.
Det måske mest berømte mål i fodboldhistorien kendt som 'Guds hånd'-målet scoret af Maradona ved VM i Mexico i 1986. Foto: SVEN SIMON
Vis mere

Diego Maradona blev begravet torsdag, men dødsfaldet præger stadig stemningen i Argentina.

»Jeg er ankommet til i Argentina, og folk er overalt meget berørte. Det er ikke en statsmand, der er gået bort, men vi taler om en person på samme niveau – hvis ikke endnu højere,« siger Rasmus Tantholdt:

»Argentinerne tilbad allerede Diego Maradona, da han var i live. Og hans betydning for folk i landet er nærmest blevet endnu mere tydelig efter hans død.«

For Rasmus Tantholdt selv har Diego Maradona også en helt særlig betydning:

Folk er i sorg over tabet af fodboldlegenden.
Folk er i sorg over tabet af fodboldlegenden. Foto: STRINGER
Vis mere

»Han er en af de første sportsstjerner, som jeg har dyrket. Det var ved VM i 1982, der var jeg ni år, så han er en af de første fodboldstjerner, jeg kan huske. Og så voksede jeg jo op med ham. Jeg så ham spille ved VM i 1986, og også da han spillede i Napoli, og dengang var han kæmpe stor, fordi Preben Elkjær spillede der og Michael Laudrup også på et tidspunkt,« siger journalisten og fortsætter:

»Så på den måde var han datidens kæmpe fodboldidol. Ligesom mange i dag har Messi, så var det Diego dengang.«

Selv har Rasmus Tantholdt mødt Diego Maradona én gang. Eller som han selv siger – mødt og mødt. Han så ham på et hotel under VM i Brasilien:

»Han gik forbi mig, da jeg var på et hotel, og jeg råbte til ham, og han kiggede på mig,« fortæller Tantholdt om episoden, som står klart i hans minde.

Foto: JUAN MABROMATA
Vis mere

For det er lige præcis episoder som den, der gør, at Tantholdt er ekstra ked af Maradonas død:

»Jeg er sørgmodig over, at han døde så tidligt, som han gjorde. Og det er jeg, fordi jeg også har set dokumentarer og læst bøger om Diego Maradona og ved, hvilket gigantisk pres han var udsat for. Og hvor meget folk har forsøgt at få ud af ham,« siger han og fortsætter:

»Hvor meget folk har revet og flået i ham for at få en lille bitte smule af Diego Maradona – ligesom jeg selv gjorde, da jeg stod der på et hotel og råbte efter ham. Det oplever han jo hver eneste dag. Og det er der ikke ret mange mennesker, der kan holde til, og det kunne han desværre heller ikke.«

»Alle vil have del i den berømmelse, og det er jo det, der også tog ham ned, og det synes jeg er lidt sørgeligt,« afslutter Rasmus Tantholdt.