YIKES!

Portugal ved stadig ikke helt, hvad det var, der ramte dem lørdag aften.

For her blev de portugisiske verdensstjerner nemlig brutalt ydmyget af Danmark i Nations League – endda i egen hule.

Brian Riemers mandskab udraderede simpelthen hjemmeholdet med hele 4-1.

Og ikke nok med, at ydmygelsen har stjålet overskrifter i Portugal, så er resultatet også for længst gået verden rundt.

Fodbold-verdenen er sendt i noget nær choktilstand.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Eksempelvis hos vores norske naboer.

»Dansk bombe. Elendigt nyt for Norge,« skriver Dagbladet.

Nogenlunde samme ordlyd finder man hos VG.

»Dansk chok« står der blandt andet.

Også i Sverige vækker den danske triumf genlyd.

»Danmark kørte Portugal over,« skriver Aftonbladet.

I Frankrig er den opvisningen ligeledes blevet forsidemateriale.

»Portugal knust af Danmark i første kamp efter Ronaldos stop,« står der i L'Equipe.

Også i England taber man kæben over den rød-hvide præstation.

»Portugal ydmyget,« lyder det hos BBC Sport.

Du kan læse B.T.s dom fra lørdagens ydmygelse LIGE HER.