Portugisiske medier lamslåede: 'Katastrofe – ydmyget af Danmark'
Ødelagt på hjemmebane – Portugal i chok.

Ødelagt på hjemmebane – Portugal i chok.

Av, av, av!
Portugal er i chok. Fodboldstormagten er sendt til tælling.
For de mange verdensstjerner blev nemlig fuldstændig ødelagt af Danmark lørdag aften i Braga.
Brian Riemers mandskab slagtede simpelthen hjemmeholdet med 4-1 på udebane.
En ordentlig røvfuld, som da også har stjålet samtlige overskrifter i Portugal efterfølgende.
Det viser en hurtig gennemgang af de portugisiske medier.

»Hvad skete der? Landsholdet ydmyget af Danmark,« lyder det i det store medie A Bola, inden der tilføjes:
»En katastrofe.«
Også hos O Jogo er der nærmest sorg-stemning at finde.
»Danmark knuste deres modstander. En aften med hyldest til Cristiano Ronaldo blev til et mareridt for Portugal,« står der blandt andet.
Med lørdagens sejr kan Danmark nu nappe andenpladsen i gruppen ved blot at hente uafgjort mod Norge i Parken tirsdag aften.
Du kan læse B.T.s dom fra lørdagens ydmygelse LIGE HER.