HVAD. SKETE. DER. LIGE. DER??

Det danske landshold tog simpelthen til Portugal og gav verdensstjernerne en sand fodboldlektion i en af tidernes bedste landskampe af de rødhvide.

4-1 (!) vandt Danmark, og den sejr var ikke et mål for stor. 

Pierre-Emile Højbjerg bragte Danmark på 1-0 på et straffespark i første halvleg. 

I anden halvleg scorede Rasmus Højlund to flotte angribermål, inden Joachim Andersen med et forrygende hovedstød satte punktum for en kæmpe dansk fodboldaften! Portugal reducerede dybt inde i overtiden.

Herunder får du B.T.s dom over Danmarks præstation:

Det er faktisk helt fantastisk, hvor meget Rasmus Højlund har løftet sit spil på landsholdet i løbet af det seneste års tid. Han har været rigtig god i kampene i et stykke tid – i aftes var han absolut verdensklasse! 

En scoring med højre, en scoring med venstre – og så fremtvang han et straffespark. Han var blommen i Madeira i aftes!

Hey Manchester United – hold nu kæft, hvor begik I en stor fejl, da I sendte ham til Napoli. Sikke en stjerne! 

Det giver jo ingen mening at udpege et flop i aften. Så tilgiv os, Alexander Bah. Der var en dårlig berøring, da han blev spillet fri igennem i første halvleg – og så sov han også, da Diogo Dalot løb i ryggen på ham. 

Men det er også alt, vi kan finde at være kritiske over! Verdens bedste flop.

Mads Hermansen – 5 
Joakim Mæhle – 5
Oliver Provstgaard – 6
Joachim Andersen (ud 82) – 5
Alexander Bah – 4
Pierre-Emile Højbjerg – 6 
Morten Hjulmand – 6
Mohamed Daramy (ud 73) – 5
Mikkel Damsgaard (ud 66) – 5
Gustav Isaksen (ud 66) – 5
Rasmus Højlund (ud 73- 6
___ 
Andreas Skov Olsen (ind 66) – 3
Mathias Jensen (ind 66) – 4
Viktor Froholdt (ind 73) Uden for bedømmelse
William Osula (ind 73) Uden for bedømmelse
Victor Nelsson (ind 82) Uden for bedømmelse

'Det er enten meget, meget modigt – eller meget, meget naivt,' lød det fra en forbavset Bo Henriksen i TV 2-studiet, da Danmarks startopstilling blev offentliggjort.

Riemer havde stik imod eksperternes forventninger – også B.T.s sportsredaktørs – valgt at vrage supertalentet Viktor Froholdt til fordel for Mohamed Daramy. 

Kritikken af Riemer havde været nådesløs og brutal, hvis Danmark var blevet straffet. Men landstræneren stolede på sin filosofi – han vil angribe sig ud af problemerne. Og med Daramy og Isaksen på kanterne gav han Portugal mange bekymringer.

Riemer har nærmest dagligt fået massive verbale tæv, siden Danmark floppede i Prag i VM-playoff'en. Få personer har været så udskældt i 2026 som den danske landstræner. Men han har holdt fast i sin insisteren på at spille offensivt og boldbesiddende fodbold – selv mod de bedste hold i verden.

I aftes fik Brian Riemer oprejsning – og hvilken oprejsning! Det var gennemført fremragende, og man skal være meget polemisk, krakilsk og usædvanligt lørdagsbitter, hvis man kan finde noget at være sur over i dag. 

Denne sejr har sendt et signal – hele Europa ryster i bukserne. Hvis dette er standarden, så er der sgu lyse tider på vej, venner!

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da Danmark fik straffespark i de sidste minutter af første halvleg, rettede alle øjne sig helt naturligt mod Rasmus Højlund, som jo scorede bombesikkert fra 11-meterpletten i den seneste landskamp i Wales.

Men til alles store overraskelse var det anfører Pierre-Emile Højbjerg, der samlede bolden op og tog det tunge ansvar. Hvad foregik der? Var det lige aftalt? Det må vi finde ud af her efter kampen.   

Nå, men det viste sig at være ret god beslutning. For Pierre-Emile tævede simpelthen læderet i kassen med en kanonkugle af et vristspark. 

Danmark møder Portugal i Nations League på Estadio Municipal de Braga, Portugal lørdag den 14. november 2026 Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu ryster nordmændene da i bukserne!

Der venter en kamp mod naboerne på tirsdag. 90 minutter, hvor alt er på spil. Dansk point – så følger vi med Portugal videre i Nations League-slutspillet. 

I tilfælde af nederlag, må vi nøjes med tredjepladsen og seedningen i EM-kvalifikationen. Og så må vi afvente, om Danmark bliver blandt de bedste treere, så vi slipper for at skulle ud og spille om at blive i Nations Leagues a-række (det regnskab ser rigtig fornuftigt ud!). 

Men med aftenens sejr er der ingen grund til at gå og bekymre sig – lad os sigte efter at vinde hele lortet!

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

B.T. Fodbold

I dag kigger vi tilbage på Superliga-runden. Vi tager en alvorlig snak om fyringer. Vi runder selvfølgelig landsholdet, og så er der et rygte om Thomas Frank, vi bliver nødt til at tale om. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producere: Astrid Trolle og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan forekomme sponseret indhold Udsendelsen er sponsoreret af Vanbruun - gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.