Hvem vil ikke gerne træne med og få tips af nogle af de bedste danske fodboldspillere?

Det får du mulighed for nu.

Fodboldfonden udlodder nemlig i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen en række fodboldoplevelser og unikke fodboldting.

Det sker i forbindelse med Fodboldfondens årlige velgørenhedsauktion, der afholdes 2. juni.

Du kan blandt andet byde på en personlig træningssession med Christian Eriksen.
Du kan blandt andet byde på en personlig træningssession med Christian Eriksen. Foto: MATTEO BAZZI
Vis mere

I alt kommer knap 40 forskellige oplevelser og samlerobjekter fra Danmarks største sportsstjerner under hammeren på den kommende auktion.

Du får blandt andet muligheden for at byde på billetter til fodboldkampe, signerede spillertrøjer og andre sager.

Men de helt store emner, der kommer på auktionen, tæller personlige træningssessioner med nogle af de største navne i dansk fodbold.

Det er blandt andre Thomas Delaney, Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, der tilbyder personlige træningssessioner, som kommer i udbud på auktionen. Se hele udvalget her.

Det er Kasper Schmeichels kone, Stine Schmeichel, der er medstifter af Fodboldfonden, som blev stiftet i 2017. Fonden har til formål at sætte fokus på børnefattigdom og ikke mindst hjælpe udsatte børn og deres familier.

Alle indtægter fra auktionen, der afholdes online 2. juni, går ubeskåret til Fodboldfondens arbejde for fattige og udsatte børn og familier i Danmark.