VM-guldet kom hjem, men et kys på munden har stjålet det store fokus.

Det kom fra det spanske fodboldforbunds præsident Luis Rubiales og gik til den rutinerede Jennifer Hermoso.

Først var det et kys på kinden, og dernæst blev hendes hoved drejet, og så kom der et på munden.

SE KYSSET I KLIPPET ØVERST

»Jeg kunne ikke lide det,« lød det fra Hermoso i en live-udsendelse på Instagram.

Men senere fik piben en anden lyd, og så blev den mystiske kovending total.

»Det var en fuldstændig gensidig, spontan og naturlig gestus i den enorme glæde, man føler, når man har vundet VM-guld,« siger Hermoso i en kommentar til AFP fra det spanske forbund.

»Jeg har et godt forhold til præsidenten, og hans handlinger blandt os har været fantastiske. Det var en naturlig gestus at vise taknemmelighed.«

Præsident Luis Rubiales fik enorm kritik på spansk fjernsyn og de sociale medier for handlingen, men afviste selv kritikken.

Han fortalte angiveligt Radio Marca, at det var en 'ubetydelig gestus af kærlighed'. Det skriver The Guardian.

Spaniens triumf ved VM kom på trods af en lang periode med stormvejr. Sidste år nægtede 15 spillere at spille for træner Jorge Vilda, der dog beholdt støtten fra forbundet.

Tre spillere er sidenhen vendt tilbage.

Efter triumfen kom det frem, at finalens matchvinder havde mistet sin far - læs mere her.