Morten Bruun har boet det meste af sit liv i Højbjerg i Aarhus, og han har igennem sin karriere og efter karrieren besøgt utallige stadioner rundt i landet og specielt i Aarhus.
Han startede også #mitstadion, der blev en kæmpe succes på sociale medier, hvor folk kunne sende billeder ind af deres favorit stadion. Her får du Morten Bruuns tre foretrukne stadioner at se fodbold, hvis man ser bort fra Ceres Park.
»Jeg starter med en outsider. Morfar Park i Stavtrup. Det er et sindssygt hyggeligt stadion omkranset af træer på tre af siderne.«
»Personligt har jeg faktisk spillet på Morfar Park for Silkeborg IF. Af en eller anden grund blev der lagt en træningskamp mod Stavtrup tilbage i 1998. Vi vinder 10-1, og jeg kan huske Jesper Thygesen laver et vanvittigt mål fra midten, men jeg mener ikke, at jeg selv scorer. Men det er sjovt, at der hænger en vimpel fra Silkeborg IF i deres klubhus.«
»Jeg føler mig en smule moralsk forpligtet til at nævne det stadion. Jeg kan godt forstå, hvis venner og bekendte synes, det var mærkeligt, hvis jeg ikke var gået med den klub, hvor jeg har været ungdomstræner i 15 år. Banen er lidt sumpet, men det ligger okay med træer på to af siderne.«
»Det, der stikker ud for mig her, er vigtigheden i at spille på bane 1 for de unge. Der var en enorm glæde hos spillerne, når de skulle det. Alle hold i hver klub burde spille på bane 1 en til to gange om året. Man må ikke undervurdere den energi, det giver de unge spillere. Det var også her #mitstadion startede.«
»Jeg husker specielt en episode, hvor vi spiller puljevinder kamp mod Odder, som har et rigtig godt hold. Vi fører 3-1, og så kommer de på 3-3. Men så scorer drengene til 4-2 i overtiden. Det var virkelig kanon, og det syntes drengene også.«
»Riisvangen er ud over Ceres Park det ubetinget bedste stadion. Riisvangen har alt, som et divisionsstadion skal have. Det er intimt, har en finurlig tilskuere skare, og man kan få gin og tonic. Jeg tog ofte selv derop om lørdagen for at se dem spille, da jeg selv ventede på at spille kamp for Silkeborg om søndagen. Der er afviklet fem Superliga-kampe på Riisvangen, og jeg har været så privilegeret at spille en af dem, da jeg var i Silkeborg.«
»Jeg har kun sweet memories fra Riisvangen, og jeg kan stadig af og til godt finde på at cykle derhen en hverdagsaften eller en lørdag eftermiddag og se fodbold, da det også er på et vis niveau.«
»En episode jeg har haft på Riisvangen, der skiller sig ud, var, da holdet i forrige sæson vandt 7-0 over BK Frem i sidste spillerunde. Hvis Jammerbugt slog FC Helsingør ville de rykke op i 1. division. I overtiden rammer Jammerbugt indersiden af stolpen, og i 15 sekunder spreder der sig en stemning af, at Jammerbugt har scoret, og tiden stod helt stille. Men det var desværre ikke tilfældet. Det er et dejligt eksempel på, hvilke følelser fodbold kan skabe.«