Premier League-opgøret mellem Brentford og Manchester United blev udskudt, da United er blevet ramt af et massivt smitteudbrud.

The Telegraph kan nu fortælle helt præcis, hvor mange spillere og personer i staben, som er ramt af coronavirus.

Flere af Manchester Uniteds spillere, som ikke allerede var blevet testet positiv forinden opgøret mod Brentford, var onsdag taget til træning.

På træningsanlægget blev spillerne testet, hvor flere United-spillere desværre kunne se sig teste positiv for coronavirus. Med de nye tilfælde melder The Telegraph, at hele 19 spillere personer er smittet i United.

Det engelske medie har forsøgt at få en kommentar fra klubben angående det massive smitteudbrud, men det er ikke lykkedes.

Nu spekuleres der i, hvorvidt det bliver muligt at afvikle kampen på Old Trafford lørdag mod Brighton - eller den også skal udskydes.

I Brighton kæmper de selv med coronasmitten, men de gennemførte dog onsdagens opgør i mod Wolverhampton. Et opgør, som Brighton tabte 0-1.

Det er ikke kommet frem, hvilke spillere i United-truppen, der er blevet smittet med coronavirus.