Til sommer er det slut for Ander Herrera.

Her forlader han Manchester United efter fem sæsoner.

Det skriver den normalt velinformerede United-journalist Duncan Castles hos Daily Record.

Den spanske midtbanespiller har konktraktudløb efter denne sæson, og ifølge mediets oplysninger er han blevet enig med PSG om en forhåndsaftale.

Nu er det snart slut med at kramme Ander Herrera (nummer to fra højre) for Manchester United-spillerne.
Nu er det snart slut med at kramme Ander Herrera (nummer to fra højre) for Manchester United-spillerne. Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Manchester United og Ander Herrera har igennem længere tid forhandlet om en forlængelse af kontrakten, men de har ikke kunnet blive enige.

Siden Ole Gunnar Solskjær tog over som manager i december sidste år har den 29-årige spanier været en af de mest benytttede spillere i startopstillingen.

13 gange har han fået tilliden, men i de seneste fem kampe har han dog været ude med en hofteskade.

»Hans energi og vedholdenhed er afgørende for os,« har Ole Gunnar Solskjær sagt:

»Og det er derfor, at han mere eller mindre spiller hver eneste kamp. Han har masser af energi, han også afdække højre side, og han går med frem.«

Det har været lønnen, der har skilt Manchester United-ledelsen og Ander Herrera. Spanieren har ønsket en kontrakt med ugeløn på lige knap 1,8 millioner kroner, mens den engelske klub har sagt stop ved 1,5 millioner kroner om ugen. Det har Daily Mirror blandt andet skrevet om for kort tid siden.

»Vi ønsker, at han bliver. Han kan få en stor rolle under Ole Gunnar Solskjær, men vi er gået så langt, som vi kan. Vi kan ikke blive taget som gidsler, og vi må være realistiske omkring, hvad hans værdi er for klubben,« har en insider-kilde i Manchester United sagt til Daily Mirror.

Til gengæld har skulle PSG have imødekommet Ander Herreras lønkrav.