Endnu en dag – endnu en udvikling i transfer-sagaen om Christian Eriksen.

Og nu er der godt nyt til dem, der drømmer om at se danskeren i Real Madrids hvide trøje.

Real Madrid kaster om sig med penge, og det er de langtfra færdige med. Alt tyder på, at der skal handles ind til midtbanen, og det ligner en kamp mellem to Premier League-stjerner: Christian Eriksen og Paul Pogba.

Ifølge engelske The Independent tyder noget efterhånden på, at Real Madrid har valgt at satse på danskeren frem for franskmanden, der skulle være træner Zinedine Zidanes ønske.

Eriksen og det danske landshold skuffede fredag med 1-1 mod Irland i Parken.
Eriksen og det danske landshold skuffede fredag med 1-1 mod Irland i Parken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

'Men det forstås nu, at Eriksens pressen på for at kommer videre fra Tottenham har ændret den dynamik,' skriver Independents førende fodboldskribent, Miguel Delaney.

'Madrid har haft meget at gøre med Tottenham-chefen, Daniel Levy, i løbet af de seneste år og ved, hvor svære forhandlinger bliver, men det faktum, at Eriksen har et år tilbage af sin kontrakt og har været så åben om at tage et nyt skridt, ændrer virkelig på den situation.«

'Det ses nu som en lettere handel end Paul Pogba, da Manchester United vil have en langt højere pris, der muligvis hedder 150 millioner pund (1,26 milliarder kroner),' skriver Independent.

Real Madrid har allerede sikret sig serbiske Luka Jovic og belgiske Eden Hazard for et par vældig store summer hen over de seneste dage, men friskhed på midtbanen, hvor Toni Kroos og Luka Modric har hersket i flere år, virker uundgåelig i dette transfervindue.

Foto: LEE SMITH
Vis mere

Eriksen har dog selv en ganske høj transfersum stående på sig, hvis man skal tro pålidelige The Times: 100 millioner euro – eller 750 millioner kroner.

De seneste rygter i de engelske medier går også på, at Tottenham i høj grad allerede nu forbereder sig på et efterår uden Eriksen.

Mirror beretter således om Tottenham-interesse i Paris Saint-Germains Julian Draxler, der burde kunne hentes for små 450 millioner kroner. Ja, små.

Eriksen behøver du dog ikke at vente længe med at se. Den danske landsholdsstjerne er en af spillerne til dagens landsholdspressemøde forud for kampen mod Georgien mandag. Du kan følge pressemødet hos B.T. klokken 17 – og landskampen i morgen bager vi op til fra klokken 18.