Christian Eriksens ophold i Inter har været en kæmpe skuffelse, siden han i januar skiftede til den italienske storklub.

Den danske stjerne har på ingen måde levet op til forventningerne, og han har tilbragt størstedelen af tiden på bænken.

Og nu kan Inters tålmodighed med Eriksen så allerede være sluppet op.

I hvert fald hvis man skal tro Corriere dello Sport.

Foto: JENNIFER LORENZINI
Vis mere

Den italienske avis skriver, at Christian Eriksen er på vej til at ryge endnu længere ned i hierarkiet.

Barcelona-spilleren Arturo Vidal skulle nemlig være tæt på et skifte til Inter, og træner Antonio Conte har angiveligt forsøgt at købe chileneren i de sidste to transfervinduer. Derfor forventes det, at Vidal kommer til at stå foran Christian Eriksen i kampen om spilletid.

Som en konsekvens er Inter – ifølge Corriere dello Sport – klar til at sælge danskeren, som er blevet udstyret med et prisskilt på 50 mllioner euro (372 milioner kroner, red.)

Skulle det lykkes at sælge Eriksen til den pris, kan Inter se frem til et solidt plus på bundlinjen, da italienerne i januar betalte Tottenham 150 millioner kroner for ham.